tekstbehandlings- og sidelayoutdokumenter
Du kan bruge Pages til at oprette tekstbehandlings- og sidelayoutdokumenter. Du kan føje alle typer indhold (tekst, grafik, diagrammer osv.) til begge dokumenttyper, men du arbejder forskelligt med dem.
Tekstbehandling: Bruges mest til at oprette dokumenter, der primært indeholder tekst, f.eks. rapporter eller breve. Disse dokumenter har et brødtekstområde, hvor du skriver, teksten ombrydes fra en side til den næste, og der oprettes automatisk nye sider efter behov. Du kan også opdele dokumenter i sektioner (f.eks. kapitler i en bog eller dele i en rapport) og tilføje andet indhold en brødteksten (f.eks. indholdsoversigter eller billedtekster) ved at tilføje tekstfelter og andre objekter.
Sidelayout: Bruges primært til at oprette dokumenter med et mere specielt design, f.eks. nyhedsbreve eller plakater. Et sidelayoutdokument er som et lærred, hvor du tilføjer tekstfelter, billeder og andre objekter og placerer dem på siden, som du vil. Nye sider skal tilføjes manuelt.
Du kan se, om et dokument er indstillet til sidelayout, ved at vælge noget tekst og trykke på på genvejslinjen over tastaturet. Hvis Sideskift vises blandt mulighederne, er det et tekstbehandlingsdokument.