sektion

Ved hjælp af sektioner kan du opdele tekstbehandlingsdokumenter i flere dele, f.eks. bogkapitler eller rapportsegmenter, så de forskellige dele af indholdet kan have forskellig formatering. De enkelte sektioner kan have forskellig sidenummerering, sidehoved, sidefod og baggrund.

Alle sider i et nyt tomt tekstbehandlingsdokument er som standard del af den samme sektion, indtil du specifikt føjer flere sektioner til dit dokument.

Du kan se, hvilke sider der er i den samme sektion, i oversigten Miniaturer af sider. Klik på knappen Oversigt på værktøjslinjen, vælg Miniaturer af sider, og klik derefter på en miniature af en side i indholdsoversigten. Der vises en fremhævelse bagved alle sideminiaturer, der tilhører samme sektion.

Bemærk: I sidelayoutdokumenter er de enkelte sider en særskilt sektion, og du kan ikke opdele dem yderligere i flere sektioner.