Start en hurtignote på Mac
Med Hurtignote kan du notere ideer og tilføje links, uanset hvad du foretager dig på din Mac. Din hurtignote vises på skærmen, når den er åben, så du hurtigt kan vælge og tilføje oplysninger fra andre apps.
Start en hurtignote
Hvis du arbejder i en anden app og vil skrive noget ned, kan du nemt starte en hurtignote. Gør et af følgende:
Brug tastaturgenvejen: Tryk på og hold Fn- eller globustasten nede, og tryk på Q.
Brug aktive hjørner: Flyt markøren til det nederste højre hjørne af skærmen (som standard det aktive hjørne til Hurtignote), og klik derefter på den note, der vises. Se Brug aktive hjørner, hvis du vil ændre eller slå det aktive hjørne fra.
Brug Safari: Se Føj Safari-links til en hurtignote eller Føj valgt indhold fra Safari til en hurtignote.
Hvis du vil lukke en hurtignote, skal du klikke på den røde lukkeknap i øverste venstre hjørne af noten. Hvis du vil åbne hurtignoten igen, kan du bruge en af ovenstående metoder.
Hvis du altid vil starte en ny hurtignote (i stedet for at åbne den tidligere), skal du vælge Noter > Indstillinger og derefter fravælge ”Fortsæt altid med den sidste hurtignote”.
Føj Safari-links til en hurtignote
Åbn den webside, du vil linke til, i appen Safari på din Mac.
Klik på knappen Del , og vælg derefter Ny hurtignote eller Føj til hurtignote.
Når du vender tilbage til det linkede indhold på websiden, vises en miniature til hurtignoten i hjørnet af skærmen for at minde dig om, hvad du noterede tidligere.
Du kan også tilføje links til websider og andre apps i Noter.
Føj valgt indhold fra Safari til en hurtignote
Hold styr på indhold fra de websider, du har besøgt, ved at markere tekst i Safari og føje den direkte til en hurtignote.
Åbn en webside i appen Safari på din Mac, og vælg derefter den tekst, du vil markere.
Ctrl-klik på teksten, og vælg derefter Ny hurtignote eller Føj til hurtignote.
Der vises et link i hurtignoten, og teksten i Safari markeres. Når du senere besøger websiden igen, er teksten stadig fremhævet.
Du fjerner markeringerne ved at slette linket til Safari i hurtignoten.
Rediger en hurtignote
Dine hurtignoter vises i mappen Hurtignoter i appen Noter. Du kan redigere dem og tilføje tabeller, tags m.m. Vælg en af følgende muligheder:
Bemærk: Du kan ikke låse en hurtignote.