

Tag en rundtur på din nye Mac
Få en hurtig introduktion til porte, stik, tilbehør og andet på MacBook Pro.

Vil du i gang nu?
Tag MacBook Pro ud af æsken, og start den ved at slå skærmen op eller trykke på en tast. Følg trinene i Indstillingsassistent, hvorefter du er klar til at gå på opdagelse.

Hvis du er ny Mac-bruger
Opdag, hvad din nye MacBook Pro med macOS Tahoe kan. Disse tips og gode råd kan hjælpe dig med at finde rundt, især hvis du skifter fra en Windows-computer.

Gør mere med apps
Din MacBook Pro leveres med mange apps, der allerede er installeret, og endnu flere er tilgængelige i App Store. Læs om nogle vigtige apps, der kan hjælpe dig med at holde kontakten, levere timevis af underholdning, give dig mulighed for at være kreativ m.m.

Opdag nyhederne
Se Brugerhåndbog til Mac for at få mere at vide om nyhederne i macOS Tahoe, herunder de nyeste funktioner og apps.
Denne Introduktionshåndbog til MacBook Pro er til de aktuelle MacBook Pro-modeller. Du kan gennemse brugerhåndbogen ved at klikke på indholdsfortegnelsen øverst på siden eller skrive et ord eller udtryk i søgefeltet.
Hvis du har brug for mere hjælp, kan du besøge Support til bærbar Mac-computer.