Tilslut trådløst tilbehør
Med Bluetooth®-teknologi kan din Mac Studio oprette trådløs forbindelse til (dvs. danne par med) enheder som Magic Mouse, Magic Keyboard, Magic Trackpad, AirPods, eksterne enheder, sportstilbehør, der bæres på kroppen, m.m.
![Et trådløst tastatur, trådløst pegefelt og trådløs mus.](https://help.apple.com/assets/6180D71BCB93565C433707E8/6185B034A97FC5598630FECF/da_DK/513c009edb03f2cc66e0474c79d51e89.png)
Opret forbindelse til en Bluetooth-enhed. Tænd for enheden, så den bliver synlig, åbn derefter Systemindstillinger og klik på Bluetooth. Vælg enheden på listen, og klik på Tilslut. Enheden forbliver tilsluttet, indtil du fjerner den. Ctrl-klik på en enheds navn for at fjerne den.
Slå Bluetooth til eller fra. Klik på symbolet for Kontrolcenter på menulinjen, klik på symbolet for Bluetooth
, og klik derefter på betjeningsmuligheden for at slå Bluetooth til eller fra. Din Mac Studio leveres med Bluetooth slået til.
Tip: Du kan føje symbolet for Bluetooth til menulinjen. Klik på symbolet for Bluetooth
i Kontrolcenter, klik på Bluetooth-indstillinger, og vælg “Vis Bluetooth på menulinje”.
Bemærk: Magic Keyboard, Magic Trackpad og Magic Mouse fungerer som et tastatur med kabler eller en pegeenhed, når de tilsluttes vha. de medfølgende Lightning til USB-C-kabler. Bluetooth bruges ikke, og al kommunikation sker via kablet.
Du skal også tilslutte en skærm, første gang du indstiller Mac Studio (der er flere oplysninger i Slut en skærm til Mac Studio).
Læs mere. Se Brug Bluetooth-enheder med Mac i Brugerhåndbog til macOS. Du kan læse om indtastningsenheder i Magic Keyboard med Touch ID, Magic Mouse og Magic Trackpad.