Apple Pay

Med Apple Pay kan du betale med dine kredit- og debetkort ved hjælp af din Apple-enhed på en sikker og privat måde. Du kommer i gang ved at føje dine kreditkort, debetkort eller forudbetalte kort til din iPhone, iPad eller Mac eller dit Apple Watch.

Se efter Apple Pay, når du skal betale i Safari på din Mac, og gennemfør derefter købet med Touch ID. Hvis din Mac eller dit Magic Keyboard ikke har Touch ID, kan du gennemføre et køb med din iPhone (iOS 10 eller en nyere version), iPad (iPadOS 13 eller en nyere version) eller Apple Watch (watchOS 3 eller en nyere version), når du er logget ind med det samme Apple-id som på din Mac.

Den knap, der vises på websteder, hvor du kan bruge Apple Pay til køb.