Afspil og naviger i projekter med Logic Remote på iPhone
Med Logic Remote kan du fjernstyre afspilning af Logic Pro. Du får adgang til et sæt knapper, som du kan bruge til at afspille projektet og flytte afspilningsmærket, og til en lineal, som du kan bruge til navigation. Du kan også bruge mærker til at navigere i projektet. Denne teknik er praktisk, hvis du f.eks. vil hoppe hurtigt til og redigere områder på et bestemt sted i projektet.
Afspil projektet
Tryk på knappen Afspil i Logic Remote.
Start afspilning fra afspilningsmærkets sidste position
Hold en finger på knappen Afspil i betjeningspanelet i Logic Remote, og tryk derefter på Afspil fra sidste position.
Tryk på knappen Afspil .
Gå til starten af projektet
Tryk på knappen Gå til begyndelsen i Logic Remote.
Hvis projektet afspilles, starter det forfra.
Flyt mellem spor
Foretag en af følgende handlinger i Logic Remote:
Tryk på venstre- eller højrepilen på skærmen i betjeningspanelet for at vælge det forrige eller næste spor.
Hold fingeren på venstre- eller højrepil på skærmen i betjeningspanelet for at flytte hurtigt mellem spor.
Hold fingeren på skærmen i betjeningspanelet, tryk på fanen Spor for at vise en liste med spor i projektet, og tryk derefter på et spor.
Flyt afspilningsmærket
Tryk på betjeningspanelet i Logic Remote for at vise linealen og afspilningsmærket.
Gør et af følgende:
Skub til venstre eller højre på linealen.
Tryk til venstre eller højre for afspilningsmærket på linealen.
Skub til venstre eller højre på skærmen i betjeningspanelet.
Afspilningsmærket flyttes til det sted på linealen, hvor afspilningen skal starte. Hvis projektet afspilles, fortsætter det fra det nye sted.
Flyt afspilningsmærket til et mærke
Foretag en af følgende handlinger i Logic Remote:
Hold en finger på skærmen i betjeningspanelet, tryk på Mærker for at vise en liste over eksisterende mærker i projektet, og tryk derefter på et mærke.
Tryk på skærmen i betjeningspanelet for at vise eksisterende mærker under linealen, skub på linealen for at finde det relevante mærke, og tryk derefter på mærket.
Afspilningsmærket flyttes til starten af mærket.