Tilføj og se præsentationsnoter i Keynote på Mac
Du kan føje noter til alle lysbilleder, så du får hjælp til præsentationen. Hvis du præsenterer på en ekstern skærm, kan du se i præsentationsnoterne under præsentationen, når du indstiller præsentationsskærmen til at vise præsentationsnoter.
Tilføj og rediger noter til et lysbillede
Klik på på værktøjslinjen, og vælg Vis præsentationsnoter.
Skriv noter i det hvide område under lysbilledet.
Brug betjeningsmulighederne i indholdsoversigten til højre til at ændre skriftstørrelsen eller anvende tekstformatering til præsentationsnoterne. (Hvis du ikke ser en indholdsoversigt, eller indholdsoversigten ikke er mærket med Præsentationsnoter øverst, skal du klikke på på værktøjslinjen).
Du skjuler præsentationsnoter ved at klikke på på værktøjslinjen og derefter vælge Skjul præsentationsnoter.
Miniaturer til lysbilleder med præsentationsnoter har et lille kvadrat med streger i øverste eller nederste højre hjørne.
Vis præsentationsnoter under afspilning af præsentationen
Hvis du vil se dine præsentationsnoter under en præsentation, skal du vise præsentationen på en tilsluttet skærm. Noterne vises kun på din skærm, så det er kun dig, der kan se dem. Du kan også se præsentationsnoter, når du øver dig på din præsentation.
Klik på på værktøjslinjen på Mac, og klik derefter på .
Hvis du ikke kan se , kan du få vist den ved at flytte markøren til et tilfældigt sted på præsentationsskærmen.
Vælg afkrydsningsfeltet Præsentationsnoter, og klik derefter uden for dialogen for at lukke den.
Gør et af følgende for at ændre præsentationsnoternes udseende:
Skift størrelse på skriften: Flyt markøren hen over vinduet Præsentationsnoter, og klik derefter på en af skriftknapperne for at gøre skriften større eller mindre.
Inverter farven på tekst og baggrund: Flyt markøren hen over vinduet Præsentationsnoter, og klik derefter på knappen Inverter farver for at vise hvid tekst på en sort baggrund eller omvendt (andre tekstfarver ændres ikke).
Du kan tilføje eller redigere præsentationsnoter, mens du afspiller præsentationen, ved at flytte markøren hen over vinduet Præsentationsnoter og derefter klikke på Rediger.
Du kan også udskrive dine lysbilleder sammen med dine præsentationsnoter.