Tilføj og rediger lysbilledlayout i Keynote på Mac
De lysbilledskabeloner, der bruges i de enkelte Keynote-temaer, er baseret på lysbilledlayout. Når du vil føje et lysbillede til din præsentation med bestemte elementer – f.eks. en titel og en undertitel, en punktopstilling eller et billede – vælger du det lysbilledlayout, som er tættest på det ønskede udseende. Derefter erstatter du eksempelelementer og foretager andre ændringer efter behov. Det er kun lysbilledet i din præsentation, der ændres. Lysbilledlayoutet ændres ikke.
Hvis du føjer nye billeder, tekst og andre objekter til et lysbilledlayout, bliver disse objekter en del af lysbilledets baggrund og kan ikke redigeres i din præsentation. Hvis tekst, figurer eller billeder på et lysbilledlayout skal kunne redigeres i præsentationen, skal du føje dem til layoutet som eksempler.
Du kan foretage samme type ændringer på et lysbilledlayout som på et almindeligt lysbillede. Du kan f.eks. ændre tekstens udseende, lysbilledets baggrund og billedernes størrelse. Ændringerne vises på alle de lysbilleder i præsentationen, som er baseret på det pågældende layout.
Tilføj et nyt lysbilledlayout
Klik på på værktøjslinjen, og vælg Rediger lysbilledlayout.
Gør et af følgende:
Klik på på værktøjslinjen, og klik derefter for at vælge et lysbilledlayout.
Klik i lysbillednavigatoren for at vælge et eksisterende lysbilledlayout, der ligner det, du vil bruge, og tryk derefter på Retur.
Dobbeltklik på navnet på lysbilledlayoutet i lysbillednavigatoren, og skriv et nyt navn.
Rediger lysbilledet, som du vil, ved at tilføje tekst, billeder, figurer, eksempler eller andre objekter.
Se “Tilføj tekst- og medieeksempler” nedenfor.
Når du er færdig med at redigere, skal du klikke på OK på den blå linje nederst på skærmen eller klikke på på værktøjslinjen og vælge Slut lysbilledlayout.
Tilføj tekst- og medieeksempler
Klik på på værktøjslinjen, og vælg Rediger lysbilledlayout.
Klik for at vælge det lysbilledlayout, du vil redigere.
Gør et af følgende:
Opret et teksteksempel: Tilføj et tekstfelt, eller tilføj en figur.
Opret et medieeksempel: Tilføj et billede, eller tilføj en video.
Du kan ændre emnets udseende, som du vil, og trække det til den ønskede placering på lysbilledet.
Klik for at vælge det objekt, du tilføjede, og klik derefter på fanen Format i indholdsoversigten Format .
Nær bunden skal du vælge Definer som teksteksempel eller Definer som medieeksempel
Hvis du ønsker, at lysbilleder baseret på dette layout skal tillade, at objekter anbringes i lag under objekter til lysbilledlayout, skal du klikke på lysbilledets baggrund (så der ikke er valgt noget) og derefter vælge “Tillad lagdeling” i indholdsoversigten Format .
Du kan læse mere om lag i Lagdel, grupper og lås objekter i Keynote på Mac.
Når du er færdig med at redigere, skal du klikke på OK på den blå linje nederst på skærmen eller klikke på på værktøjslinjen og vælge Slut lysbilledlayout.
Eksempler mærkes automatisk efter type. Mærkerne “fortæller” indholdet, hvor det skal placeres, når du anvender et andet layout på et lysbillede. Et billede i et eksempel med mærket “Medier” bliver f.eks. automatisk føjet til et eksempel, som også har mærket “Medier”, på det nye layout.
Du ændrer et mærke ved at vælge eksemplet, klikke på fanen Format i indholdsoversigten Format . Slet det eksisterende mærke i tekstfeltet ud for Mærke, og skriv dit eget.
Bemærk: Som standard har eksempeltekstfelter, som du føjer til et lysbilledlayout, to betjeningshåndtag, og skriftstørrelsen ændres automatisk, så teksten kan være i tekstfeltet. Hvis du vil justere skriftstørrelsen manuelt, skal du først vælge Format > Figurer og streger > Nulstil tekst og objekthåndtag (på Formatmenuen øverst på skærmen) for at konvertere eksemplet til et tekstfelt med otte håndtag.
Rediger eksempelteksten på et lysbilledlayout
Du kan ændre eksempelteksten til titlen, undertitlen og andet på et lysbilledlayout. Det er især praktisk, hvis du vil oprette et tema, der skal deles med andre.
Hvis du ændrer eksempelteksten på et lysbilledlayout, anvendes den til alle de lysbilleder i præsentationen, der bruger layoutet.
Klik på på værktøjslinjen, og vælg Rediger lysbilledlayout.
Klik for at vælge det lysbilledlayout, du vil redigere.
Klik på den tekst, du vil ændre, f.eks. Titel på lysbillede eller Undertitel på lysbillede, og klik derefter på fanen Format i indholdsoversigten Format .
Skriv din skærmtekst i tekstfeltet ud for Vis.
Hvis du f.eks. vil oprette et tema til præsentationer om økonomi, vil du måske ændre “Undertitel på præsentation” til “Kvartal”.
Du kan også føje et eller flere mærker til eksemplet (valgfrit).
Når du er færdig med at redigere, skal du klikke på OK på den blå linje nederst på skærmen eller klikke på på værktøjslinjen og vælge Slut lysbilledlayout.
Du kan også oprette flere teksteksempler med speciel skærmtekst. Se Erstat eksempeltekst.
Tilføj et objekteksempel til en tabel, et diagram eller et billedgalleri
Et eksempel, som du kan føje en tabel, et diagram eller et billedgalleri til, kaldes et objekteksempel. Du kan kun placere et enkelt objekteksempel på et lysbilledlayout.
Klik på på værktøjslinjen, og vælg Rediger lysbilledlayout.
Klik for at vælge det lysbilledlayout, du vil redigere.
Vælg afkrydsningsfeltet Objekteksempel i indholdsoversigten Format .
Juster eksemplets størrelse, og placer eksemplet på det ønskede sted.
Første gang du føjer en tabel, et diagram eller et billedgalleri til et lysbillede, der er baseret på dette lysbilledlayout, får objektet eksemplets størrelse og placering.
Hvis du ønsker, at lysbilleder baseret på dette layout skal tillade, at objekter må anbringes i lag under lysbilledlayoutobjekter, skal du klikke på lysbilledets baggrund (så der ikke er valgt noget), og derefter vælge “Tillad lagdeling” i indholdsoversigten Format .
Når du er færdig med at redigere, skal du klikke på OK nederst på lysbilledlærredet eller klikke på på værktøjslinjen og vælge Slut lysbilledlayout.
Slet et lysbilledlayout
Klik på på værktøjslinjen, og vælg Rediger lysbilledlayout.
Ctrl-klik på lysbilledlayoutets miniature i indholdsoversigten til venstre, og vælg Slet.
Hvis lysbilleder i præsentationen bruger dette lysbilledlayout, skal du vælge et nyt layout til disse lysbilleder i den dialog, der vises, og derefter klikke på Vælg.
Klik på OK nederst på lysbilledlærredet.