Tilføj og rediger masterlysbilleder i Keynote på iPhone
De lysbilledlayout, der bruges i de enkelte Keynote-temaer, er baseret på masterlysbilleder. Når du vil føje et lysbillede til en præsentation med bestemte elementer – f.eks. en titel og undertitel, en punktliste eller et billede – vælger du det lysbilledlayout, der mest ligner det, du vil have, og derefter erstatter du eksempelelementer og foretager andre ændringer efter behov. Det er kun lysbilledet i din præsentation, der ændres. Masterlysbilledet forbliver urørt.
Hvis du føjer nye billeder, tekst og andre objekter til en master, bliver disse objekter en del af lysbilledets baggrund og kan ikke redigeres i din præsentation. Hvis tekst, figurer eller billeder på et masterlysbillede skal kunne redigeres i præsentationen, skal du føje dem til masterlysbilledet som eksempler.
Du kan foretage samme type ændringer på et masterlysbillede som på et almindeligt lysbillede, f.eks. tekstens udseende, lysbilledets baggrund og billedernes størrelse. Ændringerne vises på alle de lysbilleder i præsentationen, som er baseret på den pågældende master.
Tilføj et nyt masterlysbillede
Tryk på et tomt område på et lysbillede, og tryk derefter på Rediger masterlysbillede.
Tryk på nederst i lysbillednavigatoren, og tryk for at vælge et eksisterende lysbillede med et layout, der ligner det, du vil bruge.
Hvis du ikke kan se lysbillednavigatoren, skal du trykke på Masterlysbilleder i øverste venstre hjørne af skærmen.
Skriv et navn til det nye masterlysbillede, og tryk på OK.
Rediger lysbilledet, som du vil, ved at tilføje tekst, billeder, figurer, eksempler og andre objekter.
Se “Tilføj tekst- og medieeksempler” nedenfor.
Tryk på OK, når du er færdig med at redigere.
Tilføj tekst- og medieeksempler
Tryk på et lysbilledes baggrund (så der ikke er valgt noget), og tryk derefter på Rediger masterlysbillede.
Tryk for at vælge det masterlysbillede, du vil redigere.
Gør et af følgende:
Opret et teksteksempel: Tilføj et tekstfelt, eller tilføj en figur.
Opret et medieeksempel: Tilføj et billede, eller tilføj en video.
Du kan ændre emnets udseende, som du vil, og trække det til den ønskede placering på lysbilledet.
Tryk for at vælge det objekt, du tilføjede, tryk på , og tryk derefter på Format.
Rul ned, og slå derefter Definer som teksteksempel eller Definer som medieeksempel til.
Hvis du ønsker, at lysbilleder baseret på denne master skal tillade, at objekter må anbringes i lag under masterobjekter, skal du trykke på lysbilledets baggrund (så der ikke er valgt noget), trykke på , trykke på Udseende og derefter slå “Tillad lagdeling” til.
Du kan læse mere om lag i Lagdel, grupper og lås objekter i Keynote på iPhone.
Tryk på OK, når du er færdig med at redigere.
Eksempler mærkes automatisk efter type. Mærkerne “fortæller” indholdet, hvor det skal placeres, når du anvender en anden master på et lysbillede. Et billede i et eksempel med mærket “Medier” bliver f.eks. automatisk føjet til et eksempel, som også har mærket “Medier”, på den nye master.
Du ændrer et mærke ved at vælge eksemplet, trykke på , trykke på Format og derefter trykke Mærke. Slet det eksisterende mærke, og skriv dit eget.
Rediger eksempelteksten på et masterlysbillede
Du kan ændre eksempelteksten til titlen, undertitlen og andet på et masterlysbillede. Det er især praktisk, hvis du vil oprette et tema, der skal deles med andre.
Hvis du ændrer eksempelteksten på et masterlysbillede, anvendes den til alle de lysbilleder i præsentationen, der bruger masterlysbilledet.
Tryk på et lysbilledes baggrund (så der ikke er valgt noget), og tryk derefter på Rediger masterlysbillede.
Tryk for at vælge det masterlysbillede, du vil redigere, og tryk derefter på .
Tryk på Vis på fanen Format, og skriv derefter din skærmtekst.
Hvis du f.eks. vil oprette et tema til præsentationer om økonomi, vil du måske ændre “Undertitel på præsentation” til “Kvartal”.
Du kan også tilføje et eller flere mærker.
Tryk på OK, når du er færdig med at redigere.
Du kan også oprette flere teksteksempler med speciel skærmtekst. Se Erstat eksempeltekst.
Tilføj et objekteksempel til en tabel, et diagram eller et billedgalleri
Et eksempel, som du kan føje en tabel, et diagram eller et billedgalleri til, kaldes et objekteksempel. Du kan kun placere et enkelt objekteksempel på et masterlysbillede.
Tryk på et tomt område på et lysbillede, og tryk derefter på Rediger masterlysbillede.
Tryk for at vælge det masterlysbillede, du vil redigere.
Tryk på , tryk på Udseende, og slå derefter Objekteksempel til.
Juster eksemplets størrelse, og placer eksemplet på det ønskede sted.
Første gang du føjer en tabel, et diagram eller et billedgalleri til et lysbillede, der er baseret på denne master, får objektet eksemplets størrelse og placering.
Hvis du ønsker, at lysbilleder baseret på denne master skal tillade, at objekter må anbringes i lag under masterobjekter, skal du trykke på lysbilledets baggrund (så der ikke er valgt noget), trykke på , trykke på Udseende og derefter slå “Tillad lagdeling” til.
Tryk på OK, når du er færdig med at redigere.
Slet et masterlysbillede
Tryk på et tomt område på et lysbillede, og tryk derefter på Rediger masterlysbillede.
Tryk for at vælge det masterlysbillede, du vil slette, tryk på det igen, og tryk derefter på Slet.
Hvis lysbilleder i præsentationen bruger dette masterlysbillede, skal du vælge et nyt masterlysbillede til disse lysbilleder i den dialog, der vises, og derefter trykke på Vælg.
Tryk på OK.