Inviter andre til at samarbejde i Keynote på iPad
Du kan invitere andre til at samarbejde med dig om en præsentation i realtid ved at sende dem et link til præsentationen. Alle, der arbejder på præsentationen, kan se ændringerne, så snart de er foretaget.
Som standard kan kun de personer, du inviterer til at samarbejde om præsentationen, få adgang til den og foretage ændringer af den. Du kan i stedet give alle med linket tilladelse til at få adgang til præsentationen. Hvis du ikke vil have, at andre foretager ændringer, kan du indstille præsentationens tilladelse til Skrivebeskyttet.
Inviter personer til at samarbejde
Disse instruktioner forudsætter, at du er logget ind på din enhed med dit Apple-id, og at Keynote er indstillet til at bruge iCloud Drive.
Gør et af følgende:
Hvis præsentationen er åben: Tryk på . Hvis du ikke kan se knappen, skal du trykke på Rediger [symbol] øverst på skærmen og derefter trykke på .
Hvis præsentationen er lukket: Åbn mappen Keynote i iCloud Drive fra præsentationsadministrationen eller appen Arkiver, tryk på Vælg i øverste højre hjørne, tryk på præsentationen (der vises et hak), tryk på Del nederst på skærmen, og tryk derefter på Tilføj personer.
Tryk på Delingsindstillinger.
Tryk på en indstilling under Hvem har adgang:
Kun personer, du inviterer: Kun personer, der logger ind med et Apple-id, kan åbne præsentationen. Andre personer behøver ikke have et Apple-id, før du inviterer dem, men de skal oprette et, før de kan åbne din delte præsentation.
Alle med linket: Alle, som har linket til den delte præsentation, kan trykke eller klikke på linket for at åbne præsentationen. Du beskytter det med en adgangskode ved at trykke på Tilføj adgangskode.
Hvis præsentationen allerede har en adgangskode, gælder den også til den delte præsentation, og du behøver ikke at skrive en ny. Tryk på Skift adgangskode, hvis du vil ændre den.
Tryk på en mulighed under Tilladelse for at indstille det, som andre kan gøre:
Kan foretage ændringer: Andre kan redigere og udskrive den delte præsentation.
Skrivebeskyttet: Andre kan se og udskrive den delte præsentation, men de kan ikke redigere den.
Hvis du indstiller adgangen til “Kun personer, du inviterer” (i trin 3), kan du ændre de enkelte personers tilladelse, efter at du har delt præsentationen.
Tryk på Tilføj personer i øverste venstre hjørne.
Tryk på en metode til afsendelse af linket.
Hvis du vil sende linket vha. en tjeneste som Twitter, skal kontoen til tjenesten være indstillet på din enhed. (Hvis du tidligere har brugt kontoen, er den allerede indstillet. Ellers indstiller du den i Indstillinger). Tryk på Kopier link, hvis du vil bruge en tjeneste, der ikke står på listen.
Skriv hver persons e-mailadresse eller telefonnummer.
Hvis du inviterer nogen med en e-mailadresse eller et telefonnummer, der ikke er knyttet til deres Apple-id, kan de ikke acceptere invitationen, før de har føjet e-mailadressen eller telefonnummeret til deres Apple-id. Der vises en vejledning, når de trykker eller klikker på linket i invitationen.
Indtast andre oplysninger, du måske bliver bedt om, og send eller publicer beskeden.
Hvis du vælger Kopier link, skal du trykke der, hvor linket skal indsættes, og derefter trykke på Sæt ind.
Linket vises i brødteksten til e-mailen, beskeden eller opslaget sammen med præsentationstitlen. Sørg for ikke at redigere eller slette det.
Vigtigt: Når du trykker på Del, oprettes et link til præsentationen (som indeholder dens titel) i iCloud. Hvis præsentationens titel eller indhold er fortroligt, er det vigtigt, at du anmoder modtagerne om ikke at videresende linket til andre personer.
Når du har delt en præsentation, viser et hak på knappen Samarbejde , at præsentationen er delt. Du kan se alle dine delte præsentationer ved at trykke på Seneste nederst i præsentationsadministrationen.
Inviter flere personer
Hvis du er ejer af en delt præsentation med adgangen indstillet til “Kun personer, du inviterer”, kan du invitere flere personer.
Bemærk: Hvis adgangen til præsentationen er indstillet til “Alle med linket”, kan du ikke invitere nye personer på den måde, der er beskrevet i denne opgave. Du skal blot sende linket til dem (se næste opgave).
Gør et af følgende:
Hvis præsentationen er åben: Tryk på Samarbejde, og tryk derefter på Tilføj personer nederst på listen med deltagere.
Hvis præsentationen er lukket: Åbn mappen Keynote i iCloud Drive fra præsentationsadministrationen eller appen Arkiver, tryk på Vælg i øverste højre hjørne, tryk på præsentationen (der vises et hak), tryk på Del nederst på skærmen, og tryk derefter på Tilføj personer.
Tryk på Delingsindstillinger, og tryk derefter på de nye personers tilladelsesindstilling.
Indstillingen har kun indflydelse på de nye personer, du inviterer. Dem, du allerede har inviteret, påvirkes ikke.
Tryk på Send link, og tryk derefter på en metode til afsendelse af linket.
Linket kan blive vist i e-mailindholdet, beskeden eller opslaget som stiliseret grafik med præsentationstitlen. Sørg for ikke at redigere eller slette det.
Du kan ændre hver enkelt ny persons tilladelse, efter du har sendt eller publiceret linket.
I “Inviter personer til at samarbejde” ovenfor beskrives, hvordan du indstiller tilladelsen til og sender linket.
Send linket til flere personer
Hvis adgangen til præsentationen er indstillet til “Alle med linket”, kan du give nye personer adgang til præsentationen ved blot at sende linket til præsentationen til dem.
Bemærk: Hvis adgangen til præsentationen er “Kun personer, du inviterer”, kan du tilføje nye personer ved at sende en invitation til at samarbejde til dem (se opgaven ovenfor).
Gør et af følgende:
Hvis præsentationen er åben: Tryk på .
Hvis præsentationen er lukket: Åbn mappen Keynote i iCloud Drive fra præsentationsadministrationen eller appen Arkiver, tryk på Vælg i øverste højre hjørne, tryk på præsentationen (der vises et hak), tryk på Del nederst på skærmen, og tryk derefter på Tilføj personer.
Tryk på Send link, og tryk derefter på en metode til afsendelse af linket.
Adresser e-mailen, beskeden eller opslaget, og send linket, eller slå det op.
I “Inviter personer til at samarbejde” ovenfor beskrives, hvordan du sender linket.
Kopier og indsæt linket
Hvis du er ejer af en delt præsentation, eller hvis du samarbejder om en præsentation med adgangen indstillet til “Alle med linket”, kan du kopiere linket til den delte præsentation og sætte det ind et andet sted. Det kan du f.eks. gøre, hvis du vil gemme linket et sted, hvor du nemt kan få adgang til det.
Hvis ejeren har begrænset adgangen til inviterede personer, virker linket kun hos de inviterede deltagere.
Gør et af følgende:
Hvis præsentationen er åben: Tryk på .
Hvis præsentationen er lukket: Åbn mappen Keynote i iCloud Drive fra præsentationsadministrationen eller appen Arkiver, tryk på Vælg i øverste højre hjørne, tryk på præsentationen (der vises et hak), tryk på Del nederst på skærmen, og tryk derefter på Tilføj personer.
Gør et af følgende:
Tryk på Kopier link (hvis du er ejer, skal du trykke på Delingsindstillinger og derefter på Kopier link). Muligheden vises kun, hvis præsentationen er delt via invitation.
Tryk på Send link, og tryk derefter på Kopier link. Muligheden vises kun, hvis præsentationen er delt med alle, som har linket.
Tryk der, hvor linket skal indsættes, og tryk derefter på Sæt ind.
Tip: Du kan også lægge det delte link på et websted, der understøtter integrerede Keynote-præsentationer (f.eks. Medium eller WordPress), så personer, der afspiller præsentationen, kan navigere gennem præsentationen i en afspiller på webstedet. Se Tilføj din præsentation i en blog med Keynote på iPad.
Hvis præsentationen er beskyttet af en adgangskode, bør du af sikkerhedshensyn ikke sende adgangskoden sammen med linket.