dataserie
En dataserie (eller et datasæt) er et sæt af relaterede værdier, der er indtegnet i et diagram (f.eks. månedlige salgstal for et bestemt område). Måden, en dataserie repræsenteres på, afhænger af typen af diagram:
Kolonne- og søjlediagrammer: En dataserie repræsenteres af en række søjler med samme fyld (farve eller tekstur).
Linjediagrammer (kaldes også grafer): En dataserie repræsenteres af en enkelt linje.
Områdediagrammer: En dataserie repræsenteres af en områdefigur.
Lagkage- og donutdiagrammer: Kun et enkelt datasæt (det første datapunkt i hver serie) er repræsenteret i diagrammet.
Punktdiagrammer: To kolonner med data bruges til at tegne værdier for en enkelt dataserie. Hvert værdipar bestemmer positionen af et datapunkt.
Boblediagrammer: Tre kolonner med data bruges til at tegne værdier for en enkelt dataserie. Hvert sæt med tre værdier bestemmer placeringen og størrelsen af et datapunkt (boble), de første to værdier (x og y) bestemmer placeringen (eller koordinater) på boblen, og den tredje værdi (z) bestemmer størrelsen på boblen.