Lyt til internetradio i iTunes på Mac
Du kan bruge iTunes til at lytte til musik streamet via internettet. iTunes kan også afspille mange typer lydarkiver, der findes på internettet, inkl. indtalte programmer.
Stil ind på stationer på internettet
I programmet iTunes på din Mac skal du vælge Musik på lokalmenuen øverst til venstre og derefter klikke på Bibliotek.
Vælg Internetradio i indholdsoversigten til venstre.
Hvis du ikke kan se Internetradio, skal du vælge Rediger (ud for Bibliotek i indholdsoversigten), vælge afkrydsningsfeltet Internetradio og derefter klikke på OK.
Klik på trekanten ud for den musikgenre, du gerne vil lytte til, hvis du vil se, hvilke radiostationer du kan vælge imellem.
Dobbeltklik på en station for at stille ind på den.
Hvis du bruger en internetforbindelse via modem, opnår du det bedste resultat, hvis du vælger en station med en overførselshastighed på under 48 kilobit pr. sekund (kbps). Du ser en stations bithastighed ved at vælge stationen og derefter vælge Rediger > Info om sang.
Opret forbindelse til en internetudsendelse
Hvis du kender den nøjagtige URL til en internetudsendelse eller et lydarkiv, kan iTunes oprette direkte forbindelse til emnet.
I programmet iTunes på din Mac skal du vælge Arkiv > Åbn stream.
Skriv hele URL-adressen til den udsendelse eller det arkiv, du vil høre.
Vigtigt: Husk at inkludere præfikset http:// eller https://, når du skriver URL-adressen.
Du kan få oplysninger om de arkivtyper, som iTunes kan afspille, i Vælg importindstillinger.
Du kan ikke optage og importere sange fra en internetudsendelse, men du kan føje dine yndlingsstationer til biblioteket eller til en spilleliste, så du nemt kan finde dem igen.