Spørg Siri
Bemærk: Du skal have forbindelse til internettet for at kunne bruge Siri.
Før du kan bede Siri om noget, skal du aktivere funktionen.
Aktiver Siri ved at gøre et af følgende:
Brug stemmen: Sig ”Siri” eller “Hej Siri” (hvis denne mulighed er slået til i indstillingerne til Siri). Du kan se, om ”Hej Siri” eller ”Siri” er tilgængelig på din enhed og dit sprog, på webstedet om tilgængelige funktioner til iOS og iPadOS.
Brug knapperne på iPhone: Hold sideknappen inde på en iPhone med Face ID, eller hold knappen Hjem nede på en iPhone med knappen Hjem.
Når du aktiverer Siri med en knap, svarer Siri uden lyd, når iPhone er indstillet til Lydløs. Når Lydløs funktion er slået fra, svarer Siri med lyd. Når du aktiverer Siri med din stemme, svarer Siri med lyd. Se Indstil, hvordan Siri skal reagere for at ændre denne adfærd.
Brug hovedtelefoner, der er forbundet til din iPhone: Hold den midterste knap eller opkaldsknappen nede på dine EarPods. Se Indstil Siri i Brugerhåndbog til AirPods, hvis du bruger AirPods.
Brug knapperne i din bil: Hvis din bil har CarPlay, skal du holde knappen til stemmekommandoer på rattet nede eller holde knappen Hjem på CarPlay-hjemmeskærmen nede. Hold knappen til stemmekommandoer på rattet nede, hvis du bruger Siri Eyes Free.