Slut iPad til en skærm med et kabel
Med det rette kabel eller mellemstik kan du slutte din iPad til en sekundær skærm, f.eks. en computerskærm, et fjernsyn eller en projektor, hvor du kan se iPad-skærmen.
Se Brug din iPad som en ekstra skærm til din Mac, hvis du vil udvide arbejdsområdet på din Mac ved at forbinde den med din iPad.
Slut iPad til en Studio Display eller Apple Pro Display XDR
Din Apple-skærm tændes automatisk, når du sætter den i en stikkontakt og slutter den til din iPad (understøttede modeller) vha. det medfølgende Thunderbolt-kabel. Din iPad oplades, mens den er tilsluttet skærmen.
Du kan få flere oplysninger om Studio Display eller Pro Display XDR på webstedet Support til skærme.
Tilslut din iPad vha. USB-C-stikket
På modeller med et USB-C-stik kan du muligvis slutte iPad til en USB- eller Thunderbolt 3-port på skærmen.
Hvis det ladekabel, der fulgte med din iPad, ikke er kompatibelt med porten på din skærm, dit fjernsyn eller din projektor, skal du gøre følgende:
Sæt et USB-C Display AV-mellemstik eller USB-C VGA Multi-port-mellemstik i opladningsporten på iPad.
Slut et HDMI-eller VGA-kabel til mellemstikket.
Sæt den anden ende af HDMI- eller VGA-kablet i skærmen, fjernsynet eller projektoren.
Skift til den rigtige videoindgang på skærmen, fjernsynet eller projektoren, hvis den ikke allerede er valgt. Se i vejledningen til skærmen, hvis du har brug for hjælp.
Hvis skærmen ikke tændes, når du slutter den til iPad, skal du afmontere den og derefter tilslutte den igen. Hvis det ikke virker, skal du fjerne forbindelsen mellem skærmen og strømkilden og derefter slutte skærmen til strømkilden igen.
Se Apple-supportartiklen Sådan oplader og tilslutter du med USB-C-porten på iPad Pro.
Tilslut din iPad, hvis den har et Lightning-stik
Gør følgende på modeller med Lightning-stik:
Sæt et Lightning Digital AV-mellemstik eller Lightning til VGA-mellemstik i opladningsporten på iPad.
Slut et HDMI-eller VGA-kabel til mellemstikket.
Sæt den anden ende af HDMI- eller VGA-kablet i skærmen, fjernsynet eller projektoren.
Skift til den rigtige videoindgang på skærmen, fjernsynet eller projektoren, hvis den ikke allerede er valgt. Hvis du har brug for hjælp, kan du se i den vejledning, der fulgte med din skærm.
Hvis du vil oplade din iPad, mens den er sluttet til skærmen, fjernsynet eller projektoren, skal du sætte den ene ende af ladekablet i den ekstra port på mellemstikket, sætte den anden ende af ladekablet i strømforsyningen og derefter sætte strømforsyningen i en stikkontakt.