Juster, hvordan iPad skal reagere på berøring
Hvis du har problemer med rysten på hænderne, brug af fingrene eller finmotorik, kan du justere, hvordan den berøringsfølsomme skærm på iPad skal reagere på bevægelser med tryk, skub og tryk og hold nede. Du kan få iPad til at genkende hurtigere eller langsommere berøringer og ignorere flere berøringer. Du kan også forhindre iPad i at afbryde vågeblus, når du rører ved skærmen, eller slå Ryst for at fortryde fra, hvis du ryster iPad uden at ville det.
Juster indstillinger til tryk, skub og flere berøringer
Gå til indstillinger
> Tilgængelighed > Berøring > Tilpasning af berøring, og slå Tilpasning af berøring til.Du kan konfigurere iPad til at reagere som følger:
Reager på kortere eller længere berøring: Slå Varighed af tryk til, og tryk derefter på
eller
for at justere varigheden.Bemærk: Når du slår Varighed af tryk til, ignoreres tryk og skub under den pågældende varighed. Du kan slå Skubbebevægelser til, så det bliver nemmere at skubbe, når Varighed af tryk er slået til.
Gør det nemmere at skubbe, når Varighed af tryk er slået til: Tryk på Varighed af tryk, og tryk på Skubbebevægelser. Slå Skubbebevægelser til, og vælg bevægelsen, der kræves, før en skubbebevægelse starter.
Opfatte flere berøringer som en enkelt berøring: Slå Ignorer gentagelse til, og tryk derefter på
eller
for at justere, hvor lang tid der må gå mellem flere berøringer.Reagere på det første eller det sidste sted, du berører: Vælg Brug placering af første berøring eller Brug placering af sidste berøring under Hjælp til tryk.
Hvis du vælger Brug placering af første berøring, bruger iPad placeringen af dit første tryk, f.eks. når du trykker på en app på hjemmeskærmen.
Hvis du vælger Brug placering af sidste berøring, registrerer iPad trykket, hvor du fjerner fingeren. iPad reagerer på et tryk, når du fjerner fingeren inden for et bestemt tidsrum. Tryk på
eller
for at justere timingen. iPad kan reagere på andre bevægelser, f.eks. en trækbevægelse, hvis du venter længere end forsinkelsen i bevægelsen.Bemærk: Når du slår Hjælp til tryk til, ignoreres tryk og skub under den pågældende varighed. Du kan slå Skubbebevægelser til, så det bliver nemmere at skubbe, når Varighed af tryk er slået til.
Gør det nemmere at skubbe, når Hjælp til tryk er slået til: Vælg enten Brug placering af første berøring eller Brug placering af sidste berøring, og tryk på Skubbebevægelser. Slå Skubbebevægelser til, og vælg bevægelsen, der kræves, før en skubbebevægelse starter.
Juster indstillinger for bevægelser med “hold fingeren nede”
Du kan bruge bevægelsen “hold fingeren nede” for at se yderligere indstillinger eller handlinger, som du kan udføre, eller vise et eksempel på indhold. Hvis du har svært ved at udføre bevægelsen, kan du gøre følgende:
Gå til indstillinger
> Tilgængelighed > Berøring > Haptisk tryk.Vælg varighed af tryk – Hurtig eller Langsom.
Afprøv de nye indstillinger nederst på skærmen.
Slå Tryk for at afbryde vågeblus fra
På en understøttet iPad-model kan du forhindre, at berøring af skærmen afbryder vågeblus på iPad. Gå til Indstillinger
> Tilgængelighed > Berøring, og slå derefter Tryk for at afbryde vågeblus fra.
Slå Ryst for at fortryde fra
Hvis du har tendens til at ryste din iPad uden at ville det, kan du slå Ryst for at fortryde fra. Gå til Indstillinger
> Tilgængelighed > Berøring.
Tip: Du kan fortryde tekstredigeringer ved at skubbe til venstre med tre fingre.