Find en ven i Find på iPad
Når en ven deler sin lokalitet med dig, kan du bruge appen Find til at finde denne person på et kort.

Bemærk: Hvis du vil se, hvor langt væk dine venner er fra dig, skal du slå Præcis lokalitet til i appen Find. Se Indstil de lokalitetsoplysninger, du deler.
Se en vens lokalitet
Gå til appen Find
på din iPad.Tryk på Personer nederst til venstre på skærmen, og tryk derefter på navnet på den person, du vil finde.
Hvis din ven bliver fundet: Personen vises på et kort, så du kan se, hvor vedkommende befinder sig.
Hvis din ven ikke bliver fundet: Du kan se ”Der blev ikke fundet nogen lokalitet” under vedkommendes navn.
Hvis du ikke følger din ven: Du kan se “Kan se din lokalitet” under vedkommendes navn. Du kan anmode om at se en vens lokalitet.
Kontakt en ven
Gå til appen Find
på din iPad.Tryk på Personer nederst til venstre på skærmen, og tryk derefter på navnet på den person, du vil kontakte.
Tryk på Kontakt, og vælg, hvordan du vil kontakte din ven. Se Tilføj og brug kontaktoplysninger.
Få vejvisning til en ven
Du kan få vejvisning til en vens aktuelle lokalitet i appen Kort.
Gå til appen Find
på din iPad.Tryk på Personer nederst til venstre på skærmen, og tryk derefter på navnet på den person, du vil have vejvisning til.
Tryk på Vis vej for at åbne Kort.
Indstil et mærke til en vens lokalitet
Du kan give en vens aktuelle lokalitet et mærke, der beskriver lokaliteten (f.eks. Hjem eller Arbejde). Mærket vises under din vens navn, når vennen er på den pågældende lokalitet.
Gå til appen Find
på din iPad.Tryk på Personer nederst til venstre på skærmen, og tryk derefter på navnet på den person, du vil indstille et lokalitetsmærke til.
Tryk på Rediger navn på lokalitet, og vælg et mærke.
Du tilføjer et nyt mærke ved at trykke på Tilføj specielt mærke, skrive et navn og derefter trykke på OK.
Marker en ven som favorit
Yndlingsvenner vises øverst på listen Personer og er mærket med en stjerne.
Gå til appen Find
på din iPad.Tryk på Personer nederst til venstre på skærmen, og find derefter den person, du vil markere som favorit.
Gør et af følgende:
Tryk på personens navn, og tryk derefter på Føj [navn] til Favoritter.
Skub til venstre over personens navn, og tryk derefter på stjernen.
Du fjerner en ven fra dine favoritter ved at skubbe til venstre og trykke på stjernen eller trykke på vennen og derefter trykke på Fjern [navn] fra favoritter.