Rediger arkiver og mapper i Arkiver på iPad

Du kan kopiere, flytte, tilpasse, dele og slette dokumenter, billeder, mapper og andre arkiver på iPad.

Appen Arkiver viser flere mapper og placeringer kaldet Overførsler, Breve, Familie osv. Nederst på skærmen er knapper til Nyeste arkiver, Delte arkiver og fanen Gennemse.

Rediger og flyt rundt på indhold i dokumenter

Når du får vist et arkiv i et understøttet dokumentformat, kan du redigere og flytte rundt på dokumentets indhold.

  1. Gå til appen Arkiver på din iPad.

  2. Åbn det ønskede dokument, tryk på dets titel, og vælg derefter en eller flere af følgende muligheder:

    • Gem i Fotos: Gem dokumentet i fotobiblioteket.

    • Dubler: Opret en kopi af dokumentet.

    • Flyt: Flyt dokumentet til en anden placering.

    • Omdøb: Omdøb dokumentet.

    • Eksporter: Gem en kopi af arkivet i et andet arkivformat.

    • Udskriv: Udskriv dokumentet

Tryk på knappen Værktøjslinje til markering for at markere et dokument.

Hvis du vil flytte rundt på indhold i et dokument, skal du holde en finger på en markeret side og trække den til en ny placering.

Bemærk: Nogle dokumentformater understøttes ikke i appen Arkiver.

Tilpas udseendet af dine mapper

Du kan føje farver og symboler til dine mapper, så de bliver nemmere at få øje på.

  1. Gå til appen Arkiver på din iPad.

  2. Hold en finger på mappen, du vil tilpasse, og vælg Tilpas mappe og mærker.

  3. Tryk på Mærker, vælg en farve, og tryk derefter på knappen Tilbage.

  4. Vælg et symbol, eller tryk på Emoji for at føje en emoji til mappen.

Tryk på Ryd under symbolerne for at fjerne symbolet fra mappen.

Skift til symbol-, liste- eller kolonneoversigt

Du kan skifte oversigten til arkiver i en åben placering eller mappe på iPad.

Appen Arkiver viser arkiver og mapper i iCloud Drive. Øverst på skærmen findes knapper til at vælge emner, oprette en ny mappe, skifte oversigt (Liste, Symboler, Kolonner) samt Søg.
  1. Gå til appen Arkiver på din iPad.

  2. Tryk på en placering øverst på skærmen – Seneste, Delt eller Gennemse – eller tryk på knappen Indholdsoversigt, og tryk på en placering i indholdsoversigten.

  3. Tryk på knappen Liste, knappen Symboler eller knappen Kolonneoversigt, og vælg, hvordan du vil vise arkiverne.

    Du kan se nærmere på et mappehierarki i listeoversigten ved at trykke på knappen Frem ved siden af en mappe for at udvide den.

    Tryk på et emne i kolonnen længst til højre for at se nærmere på et mappehierarki i kolonneoversigten. Du kan se et eksempel på et arkiv sammen med dets metadata (f.eks. type, størrelse og oprettelsesdato) ved at trykke på arkivet i kolonneoversigten. (Skub til venstre, hvis eksemplet ikke vises i kolonnen yderst til højre). Tryk på Åbn under arkiveksemplet for at se arkivet og udføre forskellige handlinger på det uden at forlade Arkiver.

Flyt en mappe til Dock for at få nem adgang

Du kan flytte en mappe, du ofte bruger, i Dock, så du nemmere kan finde og åbne den.

  1. Gå til appen Arkiver på din iPad.

  2. Hold en finger på mappen, du vil flytte, indtil der åbnes en menu.

  3. Vælg Føj til i menuen, og tryk på Dock.

Du kan trykke på mappen i Dock for at udvide den og se arkiverne i den. Du åbner et arkiv fra en mappe i en app ved at trække arkivet til appen i Dock eller direkte til appens vindue, hvis appen allerede er åben. Hvis f.eks. Beskeder er åben, kan du trække et arkiv fra en mappe direkte til en samtale, som du har bragt frem.

Flyt rundt på indholdet af indholdsoversigten

  1. Gå til appen Arkiver på din iPad.

  2. Tryk på knappen Indholdsoversigt for at vise indholdsoversigten.

  3. Tryk på knappen Mere øverst i indholdsoversigten, tryk på Rediger indholdsoversigt, og gør et af følgende:

    • Skjul en lokalitet: Slå lokaliteten fra.

    • Slet et mærke, og fjern det fra alle emner: Tryk på knappen Fjern ud for mærket. (Se Mærk et arkiv eller en mappe).

    • Fjern et emne fra listen Favoritter: Tryk på knappen Fjern ud for emnet. (Se Marker en mappe som favorit).

    • Skift et emnes rækkefølge: Hold en finger på knappen Skift rækkefølge, og træk den til en ny placering.

Slet et arkiv eller en mappe

  1. Gå til appen Arkiver på din iPad.

  2. Find det arkiv eller den mappe, du vil slette.

  3. Hold en finger på emnet, og tryk derefter på Slet.