Almindelige spørgsmål om din Mac
Hvordan får jeg support til min iMac Pro? Gå til Support til iMac Pro.
Hvor er mit serienummer? Vælg Apple > Om denne Mac. Serienummeret er det sidste emne på listen. Du kan finde serienummeret på undersiden af foden på iMac Pro.
Spørg Siri. Sig f.eks.: “Hvad er min Mac's serienummer?”
Hvordan finder jeg dokumentationen til min iMac Pro? Du finder vejledningen Vigtigt ved at vælge Apple > Om denne Mac, klikke på fanen Support og derefter klikke på Brugerhåndbog. På fanen Support kan du også klikke på “Hjælp til macOS” for at åbne brugerhåndbogen til operativsystemet. Se Gennemse brugervejledninger efter produkt, hvis du har en ældre Mac-model.
Hvordan får jeg hjælp til et program? Klik på Hjælpemenuen på menulinjen øverst på skærmen, mens du bruger programmet.
Hvor er sikkerhedsoplysningerne til min iMac Pro? Se Vigtige sikkerhedsoplysninger til din Mac.
Hvordan finder jeg de tekniske specifikationer? Gå til iMac Pro – tekniske specifikationer, eller vælg Apple > Om denne Mac, og klik på knapperne øverst.
Spørg Siri. Bed Siri om oplysninger om din Mac. Sig f.eks.:
“Hvor hurtig er min Mac?”
“Hvor meget hukommelse har min Mac?”
“Hvor meget ledig plads har jeg på min Mac?”
“Hvor meget fri plads har jeg i iCloud?”
Hvordan undersøger jeg, om der er problemer med min disk? Brug Diskværktøj. Se Reparer en disk vha. Diskværktøj på Mac i Brugerhåndbog til Diskværktøj.