Tofaktorgodkendelse

Tofaktorgodkendelse er et ekstra sikkerhedslag til dit Apple-id, der er udviklet for at sikre, at du er den eneste person, der har adgang til din konto, også selvom en anden kender din adgangskode.

Du kan slå tofaktorgodkendelse til og administrere dine godkendte enheder og telefonnumre ved at logge ind på kontosiden for dit Apple-id. Hvis du opretter et nyt Apple-id på en enhed med iOS 13.4, iPadOS 13.4, macOS 10.15.4 eller en nyere version af disse, bruger din konto automatisk tofaktorgodkendelse.

Sådan tilmelder du dig tofaktorgodkendelse

Hvis din konto overholder alle kravene for tofaktorgodkendelse, bliver du bedt om at slå den til, når du bruger din enhed for første gang.

Vigtigt: Hvis du bruger totrinsbekræftelse, skal du slå den fra, før du kan slå tofaktorgodkendelse til. Det kan du gøre ved at logge ind på kontosiden for dit Apple-id. I sektionen Sikkerhed skal du trykke på Rediger og derefter trykke på Slå totrinsbekræftelse fra. Du bliver bedt om at oprette nye sikkerhedsspørgsmål og bekræfte din fødselsdato. Du modtager herefter en e-mail, der bekræfter, at totrinsbekræftelse for dit Apple-id er slået fra.

Brug tofaktorgodkendelse

Når du har indtastet dit Apple-id og din adgangskode for første gang på en ny enhed, efter du er blevet tilmeldt funktionen, bliver du bedt om at bekræfte din identitet med en bekræftelseskode på seks cifre. Denne kode vises automatisk på dine andre enheder eller sendes til et telefonnummer, som du har godkendt. Du skal blot indtaste koden for at logge ind og få adgang til dine oplysninger på din nye enhed.

Du bliver ikke bedt om at angive en bekræftelseskode igen på denne enhed, medmindre du logger helt ud af din enhed, sletter indholdet på din enhed eller skal ændre din adgangskode af sikkerhedsmæssige årsager.

Som ekstra beskyttelse til dit Apple-id mod phishing-angreb kan du bruge en fysisk sikkerhedsnøgle i stedet for en bekræftelseskode. Se artiklen Om sikkerhedsnøgler til Apple-id fra Apple-support.

Se Apple-supportartiklen Tofaktorgodkendelse til Apple-id.