cellereference

En referenceværdi er en reference til en enkelt celle eller en matrice (et udsnit) af celler. Hvis matricen består af mere end en celle, er start- og slutcellerne adskilt af et enkelt kolon. Du kan få flere oplysninger, hvis du søger efter “cellereference” eller “referencefelt” i Hjælp til formler og funktioner. Her er nogle eksempler, der inkluderer cellereferencer:

=A2

=A2+D3

=TÆL(A3:D7)

I Numbers kan henvisningen være til en celle i en anden tabel eller et andet ark.

  • En cellereference til en celle i en anden tabel skal indeholde navnet på den tabel (medmindre cellenavnet er entydigt i alle tabeller). Tabelnavnet og cellereferencen er adskilt af et dobbelt kolon. For eksempel:

    =Tabel 2::B2

    Navnet på tabellen inkluderes automatisk, når du vælger en celle i en anden tabel, mens du bygger en formel.

  • En cellereference til en celle i et andet ark skal indeholde navnet på det ark (medmindre cellenavnet er entydigt i alle ark). Arknavnet, tabelnavnet og cellereferencen er adskilt af dobbelt kolon (::). For eksempel:

    =SUM(Ark 2::Tabel 1::C2:G2)

    Navnet på arket og navnet på tabellen inkluderes automatisk, når du vælger en celle i en anden tabel, mens du bygger en formel.