Slet en enhed i Find på Mac
Hvis du mister din Mac, iPhone, iPad, iPod touch eller dit Apple Watch, eller enheden bliver stjålet, eller du har til hensigt at sælge den eller give den væk, bør du slette enheden. Hvis du vil slette en enhed eksternt, skal du føje den til Find, før du mister den.
Tip: Du kan også slette en enhed online i Find enheder på iCloud.com.
Hvad sker der, når du sletter en enhed?
Alt dit personlige indhold og indstillinger slettes.
Aktiveringslås forbliver slået til for at beskytte din enhed. Du slår funktionen fra ved at fjerne enheden fra Find.
Hvis du sletter en enhed med iOS 15, iPadOS 15 eller en nyere version, kan du bruge Find til at finde enheden og afspille en lyd på den. Ellers kan du ikke finde den eller afspille en lyd på den.
Du kan måske stadig finde din Mac eller dit Apple Watch, hvis enheden er i nærheden af et tidligere brugt Wi-Fi-netværk.
Du finder oplysninger om forholdsregler, inden du sælger eller bytter Mac, iPhone, iPad, Apple Watch eller AirPods eller forærer enheden væk, i Apple-supportartiklerne.
Slet en enhed eksternt
Gå til appen Find på din Mac.
Klik på Enheder, vælg den enhed, du vil slette, og klik på på kortet.
Klik på Slet denne enhed.
Skriv et telefonnummer eller en besked, og klik derefter på Slet.
Skriv adgangskoden til din Apple-konto, og klik på Slet igen.
Hvis enheden er offline, begynder den eksterne sletning, næste gang den opretter forbindelse til et Wi-Fi- eller mobilnetværk.
Du kan også slette din Mac i Indstillinger. Se Apple-supportartiklen Slet alt på din Mac, og nulstil den til fabriksindstillingerne.
Annuller en sletning
Hvis du sletter en enhed, der er offline, og finder den, inden den kommer online igen, kan du annullere anmodningen om sletning.
Gå til appen Find på din Mac.
Klik på Enheder, vælg den enhed, hvis sletning du vil annullere, og klik derefter på på kortet.
Klik på Annuller sletning, skriv adgangskoden til din Apple-konto, og klik på OK.
Bemærk: Søgning efter enheder er ikke tilgængeligt i alle lande eller områder.