Brug Præsentationsoverligger under en videokonference
Med macOS Sonoma kan du bruge Præsentationsoverligger i FaceTime, så deltagerne ser dig og skærmen, du deler, på samme tid. Den lille overligger anbringer dit ansigt i boble, der kan flyttes, så du nemt kan sørge for, at du bliver set, mens du præsenterer dit arbejde. Den store overligger anbringer din delte skærm ved siden af dig, mens du bliver ved med at være i fokus, så du kan gå omkring, tale og bevæge dig foran den.
Du kan også bruge Præsentationsoverligger med andre apps til videokonferencer, f.eks. Zoom. Præsentationsoverligger vises i menuen Video, mens du bruger kompatible apps. Hvis funktionen ikke vises, er funktionen ikke tilgængelig til den app. Du får flere oplysninger om brug af Præsentationsoverligger sammen med apps fra tredjeparter ved at læse udviklerens instruktioner eller udforske appens menuer og indstillinger.
Bemærk: Virtuelle baggrunde er tilgængelige i nogle apps til videokonferencer fra tredjeparter. Når Præsentationsoverligger er slået til, vises virtuelle baggrunde ikke. Det er i stedet din faktiske baggrund, der vises.
Klik på knappen Video på menulinjen.
Vælg en størrelse til Præsentationsoverligger. Når du deler din skærm, vises overliggeren med det samme.
Tip: Når du bruger Præsentationsoverligger, kan du også slå videoeffekter til, f.eks. Studielys, I fokus eller reaktioner.
Hvis du vil holde op med at bruge Præsentationsoverligger, skal du klikke på Video på menulinjen og derefter klikke på Fra under Præsentationsoverligger