Angiv NIS-indstillinger
Med Biblioteksværktøj kan du oprette en konfiguration, som angiver, hvordan en Mac bruger et NIS-domæne (Network Information Service).
Klik på Tjeneste.
Klik på symbolet for låsen.
Skriv en administrators brugernavn og adgangskode, og klik derefter på Rediger konfiguration (eller brug Touch ID).
Vælg NIS, og klik derefter på knappen Rediger (ligner en blyant).
Skriv NIS-domænenavnet, DNS-værtsnavnet eller IP-adressen på den server, som NIS-domænet ligger på.
Inkluder NIS-serverens værtsnavn eller IP-adresse, hvis det kræves af sikkerhedshensyn, eller hvis serveren ikke er forbundet med samme subnet som den computer, du konfigurerer.
Hvis du ikke angiver en server, bruger NIS en broadcast-protokol til at søge efter en NIS-server på subnettet.
Vælg “Brug NIS-domæne til godkendelse”, og klik på OK.
NIS-domænet føjes til computerens søgestrategi til godkendelse som /NIS/domæne, hvor domæne svarer til det navn, du skrev i trin 5.