Stop godkendt sammenkædning med et LDAP-bibliotek i Biblioteksværktøj på Mac
Du kan bruge Biblioteksværktøj til at stoppe godkendt sammenkædning mellem en computer og et LDAP-bibliotek, der tillader, men ikke kræver godkendt sammenkædning.
I appen Biblioteksværktøj på din Mac skal du klikke på Tjenester.
Klik på symbolet for låsen.
Skriv en administrators brugernavn og adgangskode, og klik derefter på Rediger konfiguration (eller brug Touch ID).
Vælg LDAPv3, og klik derefter på knappen “Rediger indstillinger til den valgte enhed” .
Hvis listen over serverkonfigurationer er skjult, skal du klikke på trekanten ud for Vis indstillinger.
Vælg en serverkonfiguration, og klik derefter på Rediger.
Klik på Stop sammenkædning, og skriv navnet og adgangskoden på en administrator af et LDAP-bibliotek (ikke en administrator af en lokal computer), klik derefter på OK.
Hvis godkendt sammenkædning ikke er indstillet på denne computer, vises knappen Stop sammenkædning ikke.
Hvis der vises en advarsel om, at computeren ikke kan kontakte LDAP-serveren, skal du klikke på OK, hvis du vil afbryde godkendt sammenkædning.
Hvis du afbryder godkendt sammenkædning, er der stadig en computerpost for denne computer i LDAP-biblioteket. Giv Active Directory-administratoren besked, så computerposten kan fjernes.