Indstil en UNIX-shell til Active Directory-brugerkonti i Biblioteksværktøj på Mac
På en computer, der er konfigureret til at bruge Active Directory-tilbehøret i Biblioteksværktøj, kan du indstille den kommandolinjeshell, som brugere med Active Directory-konti som standard skal bruge, når de kommunikerer med macOS i Terminal.
Standardshellen bruges også til ekstern kommunikation via Secure Shell (SSH) og Telnet. Hver bruger kan overskrive standardshellen ved at ændre en indstilling i Terminal.
I appen Biblioteksværktøj på din Mac skal du klikke på Tjenester.
Klik på symbolet for låsen.
Skriv en administrators brugernavn og adgangskode, og klik derefter på Rediger konfiguration (eller brug Touch ID).
Vælg Active Directory, og klik derefter på knappen “Rediger indstillinger til den valgte enhed” .
Hvis de avancerede indstillinger er skjult, skal du klikke på trekanten ud for Vis indstillinger.
Klik på Brugererfaring.
Vælg Standardshell til bruger, og skriv derefter stien til brugerens standardshell.
Klik på OK.