administration af mobile enheder (MDM)

En tjeneste, der giver dig mulighed for at administrere tilmeldte enheder eksternt. Når en enhed er tilmeldt, kan du bruge MDM-løsningen til at konfigurere indstillinger og udføre andre opgaver på enheden via netværket, uden at brugeren skal gøre noget. Administration af mobile enheder understøttes på Mac-computere med OS X 10.7 eller en nyere version, på iOS-enheder med iOS 5 eller en nyere version og på Apple TV-enheder med tvOS 10.2 eller en nyere version.

Administration af enheder kræver, at de tilmeldes en MDM-løsning ved hjælp af en konfigurationsprofil til tilmelding. Den kan brugeren selv udfylde. MDM-tilmelding af enheder, der ejes af en virksomhed, kan automatiseres ved hjælp af Apple School Manager eller Apple Business Manager. Når en administrator opretter en politik, indstilling eller kommando i MDM, får Apple-enheden besked om handlingen via Apple Push Notification Service (APNs). Enheder med netværksforbindelse kan modtage APNs-kommandoer i hele verden.

MDM gør det også muligt at distribuere, administrere og konfigurere apps og bøger, som er købt via Apple School Manager, Apple Business Manager eller udviklet internt.

Du kan læse mere om implementering i stor skala af Apples hardware, software og tjenester i Implementering på Apples platforme.