Kontroller handlingen tryk og hold nede på dine Beats Fit Pro og Beats Studio Buds
Når du trykker på og holder multifunktionsknappen på den venstre eller højre øreprop nede, skifter dine Beats Fit Pro- eller Beats Studio Buds-øretelefoner som standard mellem aktiv støjreduktion og transparent lyd. Du kan også indstille handlingen tryk og hold nede til at aktivere stemmeassistenten, så du kan bruge den ene øreprop til at skifte mellem funktionerne til støjkontrol og den anden til at aktivere stemmeassistenten.
Du kan også indstille handlingen tryk og hold nede til at justere lydstyrken på dine Beats Fit Pro-øretelefoner (du kan bruge den ene øreprop til at skrue op for lydstyrken og den anden til at skrue ned).
Indstil handlingen tryk og hold nede på dine Beats Fit Pro eller Beats Studio Buds
Vis enhedsskærmen i Beats-appen til Android.
Rul ned til “Tryk og hold nede”, tryk på Venstre eller Højre, og gør derefter et af følgende:
Tryk på Støjkontrol for at skifte mellem aktiv støjreduktion og transparent lyd, når du trykker på og holder multifunktionsknappen nede.
Tryk på Stemmeassistent for at aktivere din Android-enheds stemmeassistent, når du trykker på og holder multifunktionsknappen nede.
Indstil handlingen tryk og hold nede på dine Beats Fit Pro til at justere lydstyrken
Vis enhedsskærmen i Beats-appen til Android.
Rul ned til “Tryk og hold nede”, tryk på Lydstyrkejustering, tryk på Venstre (eller Højre), og tryk derefter på Lydstyrke op eller Lydstyrke ned.
Den modsatte funktion anvendes automatisk på den anden øreprop.
Bemærk: Når Lydstyrkejustering slås til, er indstillingerne til Støjkontrol (Støjreduktion og Transparent lyd) ikke tilgængelige.