Start en arbejdsgang i Automator på Mac
Når du har tilføjet dine handlinger og konfigureret indstillingerne, kan du afprøve din arbejdsgang ved at klikke på Start.
- I Automator - på din Mac skal du vælge Oversigt > Log, hvis logområdet ikke vises. 
- Klik på Start. - Mens arbejdsgangen afvikles, sker følgende: - Arbejdsgangen udføres fra toppen, og hver handling afvikles i rækkefølge. 
- I logområdet i bunden af vinduet vises statusmeddelelser, der fortæller, hvilken handling der afvikles, og hvornår den er færdig. 
- Når de enkelte handlinger udføres, vises der et grønt hak i handlingen. - Tip: Du kan se de begivenheder, der udføres af handlinger i en arbejdsgang, mens den afvikles, hvis du anbringer handlingen Vis resultater (fra kategorien Hjælpeapps) i arbejdsgangen. 
- Hvis der opstår problemer, vises advarsler og fejlmeddelelser i logområdet. 
 
Til nogle handlinger kan du vælge indstillinger, mens arbejdsgangen afvikles. Når du afvikler arbejdsgangen, vises mulighederne i en dialog. Du kan slå det til for en handling i en arbejdsgang ved at klikke på Indstillinger nederst i handlingen og vælge “Vis denne handling, når arbejdsgangen afvikles”.