Kombiner lydenheder til brug som en enkelt enhed i Indstil lyd og MIDI på Mac
Du kan kombinere flere lydenheder for at bruge dem som en enkelt enhed også kaldet en samleenhed. Ved at samle enheder kan du forøge antallet af diskrete lydindgange og lydudgange uden at købe dyrt lydudstyr med flere kanaler. Du kan bruge samleenheden til indgående lyd, udgående lyd eller til advarsler og lydeffekter.
Hvis du f.eks. har en lydenhed med otte kanaler og en anden med to kanaler, kan du kombinere dem, så de fungerer som en lydenhed med ti kanaler.
Samleenheden kan kun fungere korrekt, hvis de kombinerede enheder i samleenheden indstilles til samme samplingfrekvens.
Åbn Indstil lyd og MIDI for mig
I programmet Indstil lyd og MIDI på din Mac skal du klikke på knappen Tilføj i vinduet Lydenheder og derefter vælge Opret samleenhed.
Du omdøber samleenheden ved at dobbeltklikke på den.
Vælg afkrydsningsfeltet Brug for hver enhed, du vil medtage i samleenheden, i højre side af vinduet.
Ved siden af navnene på lydenhederne vises antallet af indgående og udgående kanaler for hver enhed.
Hvis lokalmenuen Clock-kilde er tilgængelig, kan du bruge uret i en enhed som hovedur til alle de kombinerede enheder.
Du fjerner en samleenhed ved at vælge den i venstre side af vinduet Lydenheder og derefter klikke på knappen Fjern .