Om AirPort-analyse på Mac
Apple har brug for din hjælp til at forbedre kvaliteten og ydeevnen af produkter og tjenester. Din AirPort-base kan indsamle analyseoplysninger automatisk og sende dem til Apple, hvor de analyseres – men kun med din udtrykkelige tilladelse.
AirPort-analyseoplysninger kan indeholde oplysninger om hardware og operativsystemer, statistik over ydeevne, oplysninger om internetindstillinger og oplysninger om, hvordan du bruger enheden. Ingen af de indsamlede oplysninger kan identificere dig personligt. Oplysninger, som kan identificere dig personligt, bliver enten slet ikke registreret, eller også bliver de fjernet fra alle rapporter, før de sendes til Apple.
Oplysninger indsamlet af Apple vil til enhver tid blive behandlet i overensstemmelse med Apples politik med hensyn til beskyttelse af kunders identitet, som kan læses på apple.com/dk/privacy.
Del analyse
Når du bliver spurgt, om du vil dele AirPort-analysedata med Apple, første gang du indstiller din base vha. appen AirPort-værktøj på din Mac, skal du gøre et af følgende:
Del analyse: Vælg derefter afkrydsningsfeltet “Send analysedata til Apple”.
Del ikke analyse: Vælg afkrydsningsfeltet “Send ikke”.
Klik på Næste for at fortsætte, og følg vejledningen på skærmen.
Hvis du vælger ikke at dele AirPort-analyse, når du indstiller din base, men gerne vil ændre dette senere, skal du vælge basen i den grafiske oversigt, klikke på Rediger, vælge Base > AirPort-analyse, vælge “Send analysedata til Apple” og derefter klikke på Gem.
Stop deling af analyse
Hvis du vælger at dele AirPort-analysedata med Apple, kan du altid stoppe deling igen.
I appen AirPort-værktøj på din Mac, skal du vælge din base i den grafiske oversigt og derefter klikke på Rediger.
Vælg Base > AirPort-analyse, og fravælg derefter afkrydsningsfeltet “Send analysedata til Apple”.
Klik på Gem.