Svar på en begivenhed i Apple Invitationer
Når nogen har inviteret dig til sin begivenhed i Apple Invitationer, kan du svare for at give vedkommende besked, om du deltager eller ej.
Hvis du ikke har en Apple-konto, kan du stadig svare på iCloud.com, men du kan ikke føje emner til det delte fotoalbum eller den delte playliste med musik.
Bemærk: Nogle funktioner er ikke tilgængelige i alle lande eller områder.
Svar på en begivenhed i appen
Tryk på linket, som værten sendte dig, for at gå til appen Apple Invitationer
på din iPhone.
Hvis værten har slået Godkend gæster til, skal du trykke på Åbn invitation, trykke på OK og derefter vente på, at værten godkender din anmodning.
Tryk på Vis invitation.
Tryk på Deltager, Deltager ikke eller Måske, og tryk derefter på Send svar.
Tilføj eventuelt en note, som er synlig for værten og andre gæster.
Tryk på Send svar.
Vælg, hvordan du skal vises på gæstelisten i appen
Åbn appen Apple Invitationer
på din iPhone.
Tryk på begivenheden, og tryk på
.
Klik på
, og gør et af følgende:
Skriv et andet navn.
Tryk på Profilbillede, og vælg fotoet i din Apple-konto eller dine initialer.
Tryk på
for at gemme ændringerne, eller tryk på
for at slette dem.
Svar på en begivenhed på iCloud.com
Vælg det link, som værten sendte dig, for at åbne icloud.com/invites, tryk på Vis invitation, og gør et af følgende:
Hvis du har en Apple-konto: Log ind med din e-mailadresse eller dit telefonnummer og din adgangskode. (Du kan muligvis også bruge Touch ID eller Face ID).
Hvis du ikke har en Apple-konto: Skriv din e-mailadresse, og skriv derefter den bekræftelseskode, der blev sendt til din e-mail.
Bemærk: Hvis du bliver bedt om at skrive en adgangskode, er din e-mailadresse forbundet med en eksisterende Apple-konto. Du kan nulstille adgangskoden ved at vælge Glemt adgangskode og følge instruktionerne på skærmen.
Hvis værten har slået Godkend gæster til, skal du trykke på Fortsæt og vente, til værten godkender din anmodning.
Vælg Deltager, Deltager ikke eller Måske i feltet Gæsteliste, og skriv dit navn.
Tilføj eventuelt en besked, som er synlig for værten og andre gæster.
Vælg Bekræft.
Vælg, hvordan du skal vises på gæstelisten på iCloud.com
Vælg det link, som værten sendte dig, for at åbne icloud.com/invites, og vælg en begivenhed.
Vælg Gæsteliste, og vælg dit navn for at redigere det.
Når du har svaret, kan du føje emner til et delt fotoalbum eller en delt playliste, hvis disse er tilgængelige. Hvis du vil fjerne dig selv fra gæstelisten, kan du forlade begivenheden.
Du kan få flere oplysninger om Apple Invitationer, og hvad du kan gøre med appen, i Introduktion til Apple Invitationer.