Betaversion af iWork til iCloud: Ofte stillede spørgsmål

Find svarene på de mest almindelige spørgsmål om betaversionen af iWork til iCloud.

Hvad er betaversionen af iWork til iCloud?

iWork til iCloud er en samling webprogrammer, der gør det nemt for alle at oprette og redigere flotte dokumenter, regneark og præsentationer med Pages, Numbers og Keynote i Mac- eller pc-browsere.

Hvordan får jeg adgang til betaversionen af iWork til iCloud?

Alle brugere med en iCloud-konto kan få adgang til iWork til iCloud-programmerne ved at gå ind på iCloud.com. Betaversionen af iWork til iCloud fås i øjeblikket kun på engelsk.

Skal jeg have iWork til iOS eller iWork til Mac for at få adgang til betaversionen af iWork til iCloud?

Nej. Du skal bare gå ind på iCloud.com og logge på med din iCloud-konto for at begynde at bruge betaversionen af iWork til iCloud.

Hvad er forskellen mellem iWork til Mac-programmerne og betaversionen af iWork til iCloud?

iWork til Mac er udviklet til at udnytte fordelene ved Mac-hardware og OS X for at levere den bedste oplevelse på skrivebordet, mens iWork til iCloud er udviklet til at levere den bedste internetoplevelse.

Hvordan virker betaversionen af iWork til iCloud sammen med iCloud Drive?

iCloud Drive arkiverer dine iWork-dokumenter og holder dem opdateret på tværs af iWork-programmerne på Mac-computere, iPhone, iPad og iPod touch. Med betaversionen af iWork til iCloud kan du oprette, åbne og redigere disse dokumenter i en browser på en Mac-computer eller pc. Læs, hvordan du åbner iWork-arkiver i betaversionen af iWork til iCloud, og hvordan du bruger iWork sammen med iCloud Drive.

Hvilke systemkrav er der til betaversionen af iWork til iCloud?

Betaversionen af iWork til iCloud fås på engelsk og kræver en iCloud-konto, en internetforbindelse og en computer med et understøttet operativsystem og en understøttet browser. Du skal bruge en understøttet iOS-enhed eller en Mac-computer for at indstille din iCloud-konto.

Hvor sikre er mine dokumenter i betaversionen af iWork til iCloud?

iCloud beskytter dine data ved at kryptere dem, når de sendes over internettet, ved at arkivere dem i et krypteret format og ved at bruge sikre koder til godkendelse. Det betyder, at dine dokumenter er beskyttet, både mens de sendes til dine enheder og mens de opbevares i netskyen. iCloud bruger som minimum 128-bit AES-kryptering – det samme sikkerhedsniveau, der anvendes af store finansielle institutioner – og overdrager aldrig krypteringsnøglerne til andre.

Hvor meget gratis lagringsplads får jeg med betaversionen af iWork til iCloud?

Din iCloud-konto omfatter 5 GB gratis lagringsplads til e-mail, iCloud Drive inkl. betaversionen af iWork til iCloud og din iCloud-sikkerhedskopi. Musik, programmer, bøger og tv-udsendelser, du har købt, og din fotostream optager ikke nogen af de 5 GB gratis lagringsplads. Du kan også købe yderligere lagringsplads med månedlig betaling.

Virker betaversionen af iWork til iCloud på iOS-enheder eller andre platforme på mobile enheder?

Betaversionen af iWork til iCloud kræver en Mac-computer eller pc med understøttet operativsystem og browser. Betaversionen af iWork til iCloud fås ikke til browsere på mobile enheder. Du kan dog hente iWork til iOS i App Store.

Vigtigt: Oplysninger om produkter, som ikke produceres af Apple, er kun inkluderet til orientering og er ikke udtryk for Apples anbefaling eller godkendelse. Kontakt leverandøren for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: