Brug Apple Devices til at dele arkiver mellem din Windows-computer og din iPhone eller iPad
Du kan kopiere arkiver mellem din computer og apps på din iPhone eller iPad ved hjælp af Arkivdeling.
Du skal bruge følgende til Arkivdeling
Den nyeste version af appen Apple Devices.
Den nyeste version af Windows 10 eller nyere.
En iPhone eller iPad med den nyeste version af iOS eller iPadOS.
En iOS- eller iPadOS-app, der kan bruges med Arkivdeling.
Se, hvilke af dine iOS- og iPadOS-apps der kan dele arkiver med computeren
Åbn Apple Devices på din pc.
Slut din iPhone eller iPad til din computer ved hjælp af det USB-kabel, der fulgte med din enhed.
Klik på Arkiver. Hvis du ikke kan se afsnittet Arkiver, er der ingen apps til arkivdeling på din enhed.
Vælg en app.
Kopier arkiver fra din computer til dine iOS- eller iPadOS-apps
I Apple Devices skal du vælge en app på listen i afsnittet Arkiver.
Klik på Tilføj arkiv, vælg de arkiver, du vil kopiere fra din computer, og klik derefter på Tilføj. Apple Devices kopierer disse arkiver til appen på din enhed. Vælg kun arkiver, der er kompatible med appen. Se brugerhåndbogen til appen for at finde ud af, hvilke typer arkiver der understøttes.
Kopier arkiver fra en iOS- eller iPadOS-app til din computer
I Apple Devices skal du vælge en app på listen i afsnittet Arkiv.
Vælg de arkiver, du vil kopiere til din computer, på listen Dokumenter, klik på Gem, vælg den mappe på din computer, du vil kopiere arkiverne til, og klik derefter på Gem.
Åbn delte arkiver
På din iPhone eller iPad kan du åbne arkiverne fra din computer med den app, du har valgt til Arkivdeling.
Du har ikke adgang til arkiverne fra andre apps eller placeringer på enheden. Du kan se listen over arkiver i afsnittet Arkiver i Apple Devices, når enheden er sluttet til din computer.
Sikkerhedskopier delte arkiver
Når Apple Devices sikkerhedskopierer din enhed, sikkerhedskopierer den også dine delte arkiver.
Hvis du sletter en app med delte arkiver fra din iPhone eller iPad, sletter du også de delte arkiver fra din enhed og din sikkerhedskopi fra Apple Devices. Hvis du vil undgå at miste delte arkiver, skal du kopiere arkiverne til din computer, inden du sletter appen fra din iPhone eller iPad.
Slet et delt arkiv fra din iPhone eller iPad
Åbn Apple Devices på din pc.
Slut din iPhone eller iPad til din computer ved hjælp af det USB-kabel, der fulgte med din enhed.
Vælg en app på listen i afsnittet Arkiver.
Vælg det arkiv, som du vil slette, på listen Dokumenter, og tryk derefter på slettetasten på tastaturet.
Når Apple Devices beder dig om at bekræfte, skal du klikke på Slet.
Der kan muligvis være andre metoder til at slette arkiver i en app. Læs brugerhåndbogen til appen for at få flere oplysninger.