Brug Face ID, mens du bærer mundbind på iPhone 12 og nyere modeller

Med iOS 15.4 eller en nyere version kan du bruge Face ID med mundbind til at låse din iPhone op, selvom du bærer mundbind.

Hvis du bærer mundbind eller andre typer ansigtsbeklædning, kan Face ID analysere de unikke kendetegn omkring dine øjne. Når du bruger Face ID med mundbind, kan du stadig bruge Face ID til at godkende apps, låse din iPhone op og bruge Apple Pay.

Denne funktion er tilgængelig på iPhone 12 og nyere modeller med iOS 15.4 eller en nyere version.

Sådan indstiller du Face ID til at fungere med mundbind

  1. Kontroller, at din iPhone har iOS 15.4 eller en nyere version.

  2. Åbn Indstillinger, og tryk derefter på Face ID & kode.

  3. Rul ned, og slå Face ID med mundbind til.

    Hvis du bruger iPhone 12 eller en nyere model og iOS 15.4 eller en nyere version, vises indstillingen Face ID med mundbind under indstillingerne på siden Face ID & kode.
  4. Tryk på Face ID med mundbind, når du bliver bedt om det. Følg instruktionerne på skærmen for at indstille Face ID ved hjælp af den samme proces, som bruges til scanning af ansigtet.

Du kan også låse din iPhone op med dit Apple Watch, mens du har mundbind på.

Hvis du bærer mundbindet for højt oppe eller for tæt på dine øjne, låses din iPhone muligvis ikke op via Face ID med mundbind. Denne funktion kræver, at der ikke er noget, der dækker dine øjne.

Du kan ikke bruge Face ID i liggende retning, mens du har mundbind på.

Sådan bruger du Face ID, når du har briller og mundbind på

Hvis du går med briller, kan du forbedre nøjagtigheden af Face ID med mundbind ved at indstille det, mens du har briller på. Det kan du gøre, når du indstiller Face ID første gang eller på et senere tidspunkt. Du kan tilføje op til fire par briller med Face ID.

  1. Åbn appen Indstillinger, og tryk derefter på Face ID & kode.

  2. Rul ned, og tryk på Tilføj briller.

  3. Tryk på Fortsæt, når du bliver bedt om det, og følg derefter vejledningen på skærmen.

Hvis du vil bruge Face ID med mundbind, skal Face ID kunne se dine øjne og området omkring dine øjne tydeligt. Face ID med mundbind kan ikke bruges med solbriller.

Læs mere

Udgivelsesdato: