Tilføj sidetal og tekst i sidehoveder og sidefødder i Pages på Mac, iPhone eller iPad

Tilføj sidetal og tekst i sidehoveder og sidefødder, og indstil derefter, hvor du vil have dem vist i dit dokument.

Tilføj sidetal og tekst i sidehoveder og sidefødder på Mac

  1. Klik på Dokument på værktøjslinjen. I et tekstbehandlingsdokument skal du også klikke på fanen Dokument.

  2. Slå sidehoveder eller sidefødder til ved at markere afkrydsningsfelterne Sidehoved eller Sidefod.

  3. Flyt markøren over toppen eller bunden af siden, indtil du ser de tre felter til sidehoved eller sidefod, og klik derefter på et af dem.

    • Hvis du arbejder i et tekstbehandlingsdokument, og du ikke kan se felterne, skal du klikke på fanen Sektion øverst i indholdsoversigten i dokumentet og sørge for, at "Skjul på første side i sektion" ikke er valgt.

  4. Hvis du vil tilføje sidetal, skal du klikke på Indsæt sidetal og vælge et nummereringsformat.

    • Hvis lokalmenuen ikke vises, skal du klikke på Indsæt på værktøjslinjen og derefter vælge Sidetal.

  5. Hvis du vil tilføje tekst, skal du klikke i et af felterne til sidehoved eller sidefod og begynde at skrive.

  6. Hvis du vil ændre, hvordan tekst eller sidetal ser ud, skal du vælge sidetallet i sidehovedet eller sidefoden, klikke på knappen Format på værktøjslinjen og derefter formatere teksten.

  7. Hvis du vil ændre afstanden mellem sidehoveder eller sidefødder og den øverste eller nederste kant af siden, skal du klikke på pilene eller indtaste værdier i felterne under afkrydsningsfelterne Sidehoved eller Sidefod på fanen Dokument i indholdsoversigten.

  8. Hvis du vil slette et sidehoved eller en sidefod, skal du fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet Sidehoved eller Sidefod på fanen Dokument i indholdsoversigten. Dette fjerner indholdet fra alle sidehoveder eller sidefødder i dit dokument.

Når du tilføjer sidetal, tilpasses de automatisk, når du tilføjer flere sider. For tekstbehandlingsdokumenter med mere end én sektion kan du ændre startsidetallet i hver sektion. I sidelayoutdokumenter kan du indstille et andet startsidetal for en side. Du kan også tilføje sidetal uden for sidehoveder og sidefødder. Læs mere om at indsætte sidetal i Pages på Mac.

Tilføj sidetal og tekst i sidehoveder og sidefødder på iPhone eller iPad

Hvis du vil bruge sidehoveder og sidefødder i dit dokument, skal du slå sidehoveder eller sidefødder til. Derefter kan du tilføje sidetal, tekst og billeder. Du kan også indstille, hvor sidehoveder og sidefødder skal vises i dit Pages-dokument.

Slå sidehoveder eller sidefødder til

Hvis du vil bruge sidehoveder og sidefødder i dit dokument, skal du slå sidehoveder eller sidefødder til.

  1. Åbn dit dokument i Pages.

  2. På iPhone: Tryk på knappen MereBilledtekst mangler. På iPad: Tryk på dokumentnavnet, eller tryk på knappen Mere, afhængigt af hvad du ser på værktøjslinjen.

  3. Tryk på Dokumentindstillinger, og tryk derefter på Dokumentopsætning.

  4. Slå Sidehoveder eller Sidefødder til.

  5. Hvis du vil slette et sidehoved eller en sidefod, skal du slå Sidehoveder eller Sidefødder fra. Dette fjerner indholdet fra sidehovederne eller sidefødderne i dit dokument.

Tilføj sidetal til dit dokument

  1. Åbn dit dokument i Pages.

  2. Slå sidehoveder eller sidefødder til.

  3. På iPhone: Tryk på knappen MereBilledtekst mangler. På iPad: Tryk på dokumentnavnet, eller tryk på knappen Mere, afhængigt af hvad du ser på værktøjslinjen.

  4. Tryk på Dokumentindstillinger, og tryk derefter på Dokumentopsætning.

  5. Tryk på Flere indstillinger nederst i betjeningsmulighederne.

  6. Tryk i et af de tre felter for sidehovedet eller sidefoden. Du kan bruge enhver kombination af felterne.

  7. Hvis du arbejder med et tekstbehandlingsdokument, og du ikke kan se felterne:

    • Tryk på dokumentnavnet på værktøjslinjen. Hvis du ikke kan se dokumentnavnet, skal du trykke på knappen Mere.

    • Tryk på Dokumentindstillinger, og tryk derefter på Dokumentopsætning.

    • Tryk på Sektion, og sørg for, at Skjul på første side er slået fra.

  8. Tryk på Sidetal, og tryk derefter på en indstilling for sidenummerering.

  9. Hvis du vil ændre, hvordan sidetal ser ud, skal du vælge sidetallet i sidehovedet eller sidefoden, trykke på knappen FormatBilledtekst mangler og derefter formatere din tekst.

Sidetal tilpasses automatisk, når du tilføjer sider. For tekstbehandlingsdokumenter med mere end én sektion kan du ændre startsidetallet i hver sektion. I sidelayoutdokumenter kan du indstille et andet startsidetal for en side. Læs mere om at indsætte sidetal i dit dokument.

Tilføj tekst og billeder i sidehoveder og sidefødder

  1. Åbn dit dokument i Pages.

  2. På iPhone: Tryk på knappen MereBilledtekst mangler. På iPad: Tryk på dokumentnavnet, eller tryk på knappen Mere, afhængigt af hvad du ser på værktøjslinjen.

  3. Tryk på Dokumentindstillinger, og tryk derefter på Dokumentopsætning.

  4. Tryk på Flere indstillinger nederst i betjeningsmulighederne.

  5. Tryk i et af de tre felter for sidehovedet eller sidefoden (du kan bruge enhver kombination af felterne).

  6. Hvis du vil tilføje eller redigere tekst i sidehovederne eller sidefødderne, skal du skrive teksten til sidehovedet eller sidefoden eller markere den tekst, du vil redigere.

  7. Hvis du vil ændre, hvordan teksten ser ud, skal du markere teksten, trykke på knappen FormatBilledtekst mangler og derefter formatere din tekst.

Indstil placeringen af sidehoveder og sidefødder

  1. Åbn dit dokument i Pages.

  2. På iPhone: Tryk på knappen MereBilledtekst mangler. På iPad: Tryk på dokumentnavnet, eller tryk på knappen Mere, afhængigt af hvad du ser på værktøjslinjen.

  3. Tryk på Dokumentindstillinger, og tryk derefter på Dokumentopsætning.

  4. Tryk på Flere indstillinger.

  5. Hvis du vil ændre afstanden fra den øverste eller nederste kant af siden, skal du trække i pilene over sidehovedet eller sidefoden.

Bredden af sidehoveder og sidefødder afhænger af venstre og højre sidemargen. Når du justerer sidemargener, justeres bredden af sidehovederne og sidefødderne også.

Læs mere

Udgivelsesdato: