Hent og slet episoder i Apple Podcasts på iPhone og iPad

Fortsæt med at lytte til de podcasts, som du følger, selv når du ikke har forbindelse til Wi-Fi eller mobildata.

Sådan henter du podcastepisoder på iPhone eller iPad

  1. Åbn appen Podcasts.

  2. Vælg Browse eller Søg for at finde en serie, og tryk derefter på den.

  3. Tryk og hold på den episode, du vil hente.

  4. Tryk på Hent episode.

    Indstillingen Hent episode på iPhone.

Når du følger en podcast, hentes den nyeste episode af serien automatisk til din enhed.

Sådan slår du automatisk hentning fra

Hvis du ikke vil have, at nye episoder af en serie automatisk hentes til din enhed, kan du slå denne funktion fra.

Slå automatisk hentning fra for en serie

  1. Åbn appen Podcasts.

  2. Vælg Browse eller Søg for at finde en serie, eller vælg en fra dit bibliotek.

  3. Tryk på knappen MereSymbol for knappen Mere øverst på skærmen, og tryk derefter på Indstillinger.

  4. Under Overførsler skal du trykke på Hent automatisk og vælge Fra.

    En iPhone, der viser indstillingen Fra valgt for automatisk hentning.

Du kan også vælge antallet af episoder eller tidsrummet for de episoder, du vil hente automatisk til din enhed.

Stop med at hente alle fremtidige episoder af de serier, du følger

  1. Åbn appen Indstillinger.

  2. Tryk på Podcasts.

  3. Under Automatiske overførsler skal du trykke på Hent automatisk og derefter vælge Fra.

    En iPhone, der viser indstillingen Hent automatisk i Indstillinger.

Sådan sletter du podcastepisoder på iPhone eller iPad

Du kan slette en enkelt episode, alle episoderne i en serie eller alle de hentede episoder.

Slet en episode

  1. Åbn appen Podcasts.

  2. På din iPhone skal du gå til fanen Bibliotek og derefter trykke på Serier. På din iPad: Gå til Bibliotek i indholdsoversigten, og tryk på Serier.

  3. Tryk på serien for at se alle episoderne.

  4. Find den episode, du vil have, og tryk og hold på den.

  5. Tryk på Fjern overførsel.

    Indstillingen Fjern overførsel på iPhone.

Episoder slettes automatisk 24 timer efter afspilning. Hvis du ikke vil have, at episoder skal slettes automatisk, skal du gå til Indstillinger, rulle ned til Podcasts og derefter slå Fjern afspillede overførsler fra.

Slet alle episoder i en serie

  1. Åbn appen Podcasts.

  2. På din iPhone skal du gå til fanen Bibliotek og derefter trykke på Serier. På din iPad: Gå til Bibliotek i indholdsoversigten, og tryk på Serier.

  3. Find og tryk på serien.

  4. Tryk på knappen MereSymbol for knappen Mere.

  5. Tryk på Fjern overførsler.

    Indstillingen Fjern overførsler på iPhone.

Slet alle episoder

  1. Åbn appen Podcasts.

  2. Gå til fanen Bibliotek på din iPhone, og tryk derefter på Hentet. På din iPad: Gå til Bibliotek i indholdsoversigten, og tryk på Hentet.

  3. Tryk på knappen MereSymbol for knappen Mere.

  4. Tryk på Fjern alle overførsler.

    Indstillingen Fjern alle overførsler på iPhone.
  5. Bekræft, at du vil fjerne alle dine overførsler.

Udgivelsesdato: