Du skal bruge følgende
- En Android- eller Windows-enhed
- En hurtig Wi-Fi- eller mobilforbindelse til internettet
- Den nyeste version af Google Chrome eller Microsoft Edge
Sådan deltager du i et FaceTime-opkald på internettet
- Hvis du modtager et link til et FaceTime-opkald, skal du åbne linket.
- Indtast dit navn, og vælg derefter Fortsæt. Du skal muligvis give FaceTime tilladelse til at bruge din mikrofon og dit kamera.
- Vælg Deltag. Vent på, at værten for opkaldet lukker dig ind.
- Vælg Forlad for at forlade opkaldet.
Funktioner i et FaceTime-opkald på internettet
Når du er i et FaceTime-opkald på internettet, kan du gøre mange af de samme ting, som du kan i FaceTime-appen.
SharePlay og skærmdeling er dog ikke tilgængelig i FaceTime på internettet.
Slå mikrofonen fra eller til
Brug knappen Mikrofon til at slå din mikrofon fra og til igen.
Tænd og sluk kameraet
Brug knappen Kamera til at tænde og slukke dit kamera.
Brug fuld skærm
Hvis du ser knappen Fuld skærm , kan du bruge den til at få dit FaceTime-opkald til at fylde hele skærmen.
Skift kameravisning
Hvis du ser knappen Vend kamera , kan du bruge den til at skifte til kameraet på forsiden eller bagsiden.
Se deltagere i netlayout
Du kan se personer i dine FaceTime-gruppeopkald i fliser, der er arrangeret i et netlayout. Den talendes flise lyser automatisk op, så det er let at se, hvem der taler.
- Vælg deltagerlisten og knappen for menuen Indstillinger
.
- Vælg knappen Netlayout
. Hvis du vil slå Netlayout fra, skal du vælge knappen igen.
Læs mere
Alle kan oprette et link til et FaceTime-opkald på en iPhone, iPad eller iPod touch med iOS 15 eller på en Mac med macOS Monterey.
FaceTime-links understøttes ikke på det kinesiske fastland.
Oprettelse af et link til et FaceTime-opkald understøttes ikke på iPhone-modeller, der er købt på det kinesiske fastland.