Hent apps på dit Apple TV

Du kan hente apps og spil fra App Store på dit Apple TV. Hvis du har et Apple TV (3. generation), kan du kun opdatere de indbyggede apps.


Sådan henter du apps på dit Apple TV

  1. Åbn App Store.
  2. Gennemse eller søg efter den app, du vil downloade.
  3. Vælg prisen eller knappen Hent. Hvis du ser knappen Åbn i stedet for en pris eller knappen Hent, er appen allerede hentet.
    Knappen Hent i en App Store-app

Hvis en app i App Store vises med knappen Hent i stedet for en pris, er appen gratis. Nogle gratis apps tilbyder køb i app og køb af abonnementer, der giver adgang til ekstra funktioner, indhold og mere. Læs mere om køb i app og køb af abonnementer.


Sådan finder du de apps, du har købt

Apps vises på din hjemmeskærm. Du kan flytte apps rundt på din hjemmeskærm eller skjule dem.

Kan du ikke finde en app på hjemmeskærmen? Hvis du bruger et Apple TV (3. generation), kan du kontrollere, om appen er skjult. Gå til Indstillinger > Hovedmenu for at vælge og vise apps.


Hvis du ikke kan finde App Store

App Store er ikke tilgængelig på Apple TV (3. generation). Hvis du har denne model, kan du ikke hente nye apps, men du kan opdatere softwaren for at opdatere de indbyggede apps.

Hvis du ikke er sikker på, hvilken Apple TV-model du har, kan du læse om, hvordan du identificerer din Apple TV-model.

Udgivelsesdato: