Find gemte adgangskoder og loginnøgler på din Mac
Find, skift eller slet gemte adgangskoder og loginnøgler på din Mac, og hold dem opdateret på alle dine enheder.
Se gemte adgangskoder og loginnøgler i Adgangskoder
Hvis du vil bruge appen Adgangskoder, skal du opdatere til macOS Sequoia.
Åbn appen Adgangskoder.
Log ind med Touch ID, eller angiv adgangskoden til din brugerkonto.
Vælg en konto.
Hvis du vil opdatere en adgangskode, skal du klikke på Rediger, ændre den og derefter klikke på Gem.
Hvis du vil slette en adgangskode eller en loginnøgle, skal du klikke på Slet adgangskode eller Slet loginnøgle.
Se gemte adgangskoder og loginnøgler i macOS Sonoma eller en tidligere version
Hvis din Mac har macOS Sequoia, skal du bruge appen Adgangskoder. Hvis din Mac har macOS Sonoma eller en tidligere version, kan du finde dine gemte adgangskoder og loginnøgler i Systemindstillinger og Safari.
Se gemte adgangskoder og loginnøgler i Systemindstillinger
Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger.
Klik på Adgangskoder.
Log ind med Touch ID, eller angiv adgangskoden til din brugerkonto.
.
Hvis du vil opdatere en adgangskode, skal du klikke på Rediger, ændre den og derefter klikke på Gem.
Hvis du vil slette en adgangskode eller en loginnøgle, skal du klikke på Slet adgangskode eller Slet loginnøgle.
Se gemte adgangskoder og loginnøgler i Safari
Åbn Safari.
Vælg Indstillinger i Safari-menuen, og klik derefter på Adgangskoder.
Log ind med Touch ID, eller angiv adgangskoden til din brugerkonto.
Vælg et websted, og klik derefter på
.Hvis du vil opdatere en adgangskode, skal du klikke på Rediger, ændre den og derefter klikke på Gem.
Hvis du vil slette en adgangskode eller en loginnøgle, skal du klikke på Slet adgangskode eller Slet loginnøgle.
Bed Siri om at finde gemte adgangskoder
Få Siris opmærksomhed, og sig derefter noget i stil med "Vis mine adgangskoder".
Hvis du ikke kan finde en gemt adgangskode eller loginnøgle
Sørg for, at du ser alle dine adgangskoder og loginnøgler. Sørg for at vælge Alle i appen Adgangskoder. På skærmen Systemindstillinger i macOS Sonoma skal der stå Adgangskoder øverst og ikke navnet på en Delt gruppe eller Mine adgangskoder.
Kontroller Slettet for nylig: Vælg Slettet i appen Adgangskoder. I macOS Sonoma skal du vælge Apple-menuen > Systemindstillinger, klikke på Adgangskoder og derefter klikke på Slettet for nylig.
Hvis du har flere Apple-enheder, skal du sørge for, at iCloud-nøglering er slået til.
Når du flytter en adgangskode eller loginnøgle til en Delt gruppe, er denne adgangskode eller loginnøgle kun synlig på enheder med kompatibel software. Hvis du ikke kan finde en gemt adgangskode eller loginnøgle, som du har flyttet til en delt gruppe på en anden enhed, skal du sørge for, at din Mac har macOS Sonoma eller en nyere version.
Gem dine adgangskoder og loginnøgler på tværs af dine enheder med iCloud-nøglering
Din iCloud-nøglering holder dine adgangskoder, loginnøgler og andre følsomme oplysninger opdateret på tværs af din iPhone, iPad, iPod touch, Mac og pc.
Brug Autoudfyld til at gemme kreditkortoplysninger
Autoudfyld udfylder automatisk ting som dine tidligere gemte kreditkortoplysninger, kontaktoplysninger fra appen Kontakter med mere.
Læs om, hvordan du indstiller og bruger Autoudfyld i Safari på din Mac