Hvis du har brug for hjælp til CarPlay
Hvis CarPlay ikke fungerer som forventet, skal du kontrollere dine indstillinger, din forbindelse og kompatibilitet med bilen.
Det skal du bruge for at anvende CarPlay
Kontroller, om CarPlay understøttes i dit land eller område.
Kontroller, om din bil understøtter CarPlay. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din bil understøtter CarPlay, skal du kontakte bilproducenten.
Sørg for, at din iPhone har den nyeste version af iOS.
Kontroller din forbindelse (kabel eller trådløs) og dine iPhone-indstillinger
Følg disse trin, hvis din iPhone er opdateret til den nyeste version af iOS – og husk at kontrollere CarPlay efter hvert trin:
Kontroller din forbindelse til din CarPlay-bilradio:
Hvis du har en kabelforbindelse, skal du prøve at tilslutte igen med et andet USB-kabel og til en anden USB-port, hvis muligt.
Hvis du har en trådløs forbindelse, skal du sørge for, at Bluetooth er slået til. Åbn Indstillinger > Bluetooth på din iPhone. Gå til Indstillinger > Wi-Fi, og sørg for, at Wi-Fi også er slået til. Tryk på CarPlay-netværket, og kontroller, at Forbind automatisk er slået til.
Hvis CarPlay ikke aktiveres automatisk, skal du se efter CarPlay-logoet på bilens skærm og vælge det.
Genstart din iPhone og bilen.
Hvis din iPhone ikke registreres af CarPlay, skal du kontrollere, at CarPlay ikke er begrænset. Gå til Indstillinger > Skærmtid > Indhold og anonymitet. Hvis Indhold og anonymitet er slået til, skal du trykke på Tilladte apps og kontrollere, om CarPlay er aktiveret.
Gå til Indstillinger > Generelt > CarPlay, tryk på din bil, og tryk derefter på Glem denne bil. Indstil derefter CarPlay igen.
Sørg for, at din CarPlay-bilradio har den nyeste firmware fra bilproducenten. Se brugervejledningen til bilen for at få flere oplysninger.
Slut din iPhone med et USB-C-stik til CarPlay med USB-C til Lightning-mellemstikket
Du kan bruge USB-C til Lightning-mellemstikket til kabelbaseret CarPlay i de fleste køretøjer. Nogle kombinationer af mellemstik, kabel og underholdningssystem til køretøjer kan dog forstyrre den kabelbaserede CarPlay-forbindelse. Hvis dette er tilfældet, eller i biler, der kun understøtter kabelbaseret CarPlay, skal du anvende direkte tilslutning til et USB-kabel.
Læs mere om USB-C til Lightning-mellemstikket
Har du brug for mere hjælp?
Fortæl os mere om, hvad der sker, så foreslår vi, hvad du kan gøre.