Apple Music Replay på nettet (betaversion)

Med Apple Music Replay kan du genopleve den musik, der definerede dit år. Få indsigt i, hvilke kunstnere og album du har hørt mest. Og få en spilleliste med de sange, du har hørt mest i løbet af året – og en for hvert år, du har abonneret på Apple Music.

Apple Music Replay er i øjeblikket kun tilgængeligt på betaversionen af webappen Apple Music.

Hent Apple Music Replay

  1. Du skal have et abonnement på Apple Music.
  2. Gå til replay.music.apple.com
  3. Log ind med det samme Apple-id, som du bruger til dit abonnement på Apple Music.
  4. Klik på Få dit replaymiks.

Kan du ikke se Replay? Du er muligvis nødt til at afspille mere musik. Så snart du har spillet nok musik, kan du igen se efter dit replaymiks.

Sådan fungerer Apple Music Replay

Apple Music Replay bruger din afspilningshistorik på Apple Music til at udregne, hvilke sange, album og kunstnere du har lyttet mest til i løbet af året. Apple Music Replay bruger også en række andre faktorer til at finde ud af, hvilken musik du har afspillet i det forgangne år, som f.eks.:

  • Musik, der er blevet afspillet på enheder, der er logget ind på Apple Music med dit Apple-id
  • Dette omfatter ikke musik, der er afspillet på enheder, hvor "Brug lyttehistorik" er slået fra i Indstillinger
  • Omfatter kun musik, der er tilgængelig i Apple Music-kataloget
  • Sange, der er afspillet i dit bibliotek, skal være synkroniseret med dit Apple Music-abonnement
  • Et minimum af afspilninger og tid, der blev brugt på at lytte til en sang, en kunstner eller et album

Se de sange, du har lyttet mest til i løbet af året

Se de sange, du har lyttet mest til i år, på en enkelt spilleliste, der opdateres hver uge. Og du kan få en replayspilleliste for hvert år, du har abonneret på Apple Music.

Hvis du vil arkivere din replayspilleliste og have adgang den på alle dine enheder, skal du klikke på +TILFØJ.

Når du har tilføjet din replayspilleliste til dit Bibliotek, kan du dele den på samme måde som alle andre spillelister, du laver. Dine venner kan tilføje din replayspilleliste til deres bibliotek og få opdateringer om de sange, du lytter mest til, i løbet af året.

Få indsigt i, hvilke kunstnere og album du lytter mest til

Rul ned for at se, hvor mange kunstnere du indtil videre har lyttet til i år samt hvor mange timer, du har lyttet til dem.

Du kan også se en top 10 over de album, du har lyttet mest til indtil videre, med antal afspilninger for hvert album.

Udgivelsesdato: