Nyheder i opdateringerne til macOS Catalina

Læs mere om opdateringerne, som Apple har udgivet til macOS Catalina.

macOS Catalina-opdateringer forbedrer stabiliteten, ydeevnen og kompatibiliteten for din Mac og anbefales til alle Catalina-brugere. For at få disse opdateringer skal du vælge Systemindstillinger i Apple-menuen  og derefter klikke på Softwareopdatering. Læs mere om opdatering af softwaren på din Mac.

Læs mere om Apple-sikkerhedsopdateringer for at få yderligere oplysninger om disse opdateringers sikkerhedsindhold.

macOS Catalina 10.15.1

macOS Catalina 10.15.1-opdateringen omfatter flere og opdaterede emoji, understøttelse af AirPods Pro, Sikker HomeKit-video, HomeKit-kompatible routere og nye anonymitetsindstillinger for Siri samt fejlrettelser og forbedringer.

Emoji

  • Over 70 nye eller opdaterede emoji med blandt andet dyr, mad, aktiviteter, ny emoji for tilgængelighed, kønsneutral emoji og valg af hudfarve for par-emoji

Understøttelse af AirPods

  • Understøttelse af AirPods Pro

Appen Hjem

  • Sikker HomeKit-video giver dig mulighed for privat at optage, gemme og se krypteret video fra dine sikkerhedskameraer og kan registrere mennesker, dyr og køretøjer
  • Med HomeKit-kompatible routere kan du styre, hvordan dit HomeKit-tilbehør kommunikerer via internettet eller i dit hjem
  • Der er tilføjet understøttelse af AirPlay 2-kompatible højttalere i scener og automatiseringer

Siri

  • Anonymitetsindstillinger, der giver dig mulighed for at vælge, om du vil hjælpe med at forbedre Siri og Diktering ved at give Apple tilladelse til at gemme lyd fra dine interaktioner med Siri og Diktering
  • Mulighed for at slette din historik for Siri og Diktering fra Siri-indstillinger 

Denne opdatering indeholder også følgende fejlrettelser og forbedringer:

  • Muligheden for at se arkivnavne i visningen Alle fotos i Fotos er genoprettet
  • Muligheden for at filtrere efter favoritter, fotos, videoer, redigerede og nøgleord i visningen Dage i Fotos er genoprettet
  • Der er løst et problem, hvor Beskeder kun sendte en enkelt meddelelse, når muligheden for at gentage advarsler var aktiveret
  • Der er løst et problem, der fik Kontakter til at åbne med den tidligere åbnede kontakt i stedet for kontaktlisten
  • Der er tilføjet en skubbebevægelse med to fingre for at navigere tilbage i Apple News
  • Løser problemer, der kan opstå i appen Musik, når spillelister vises i mapper, og sange, der er tilføjet for nylig, vises på listen Sange 
  • Pålideligheden ved overførsel af iTunes-biblioteksdatabaser til appsene Musik, Podcasts og TV er forbedret 
  • Der er løst et problem, hvor downloadede titler ikke var synlige i mappen Overførsler i appen TV

Virksomhedsindhold

  • Adgangskoder med bestemte tegn afvises ikke længere i loginvinduet på Mac ved brug af det indbyggede tastatur med et andet tastaturlayout end amerikansk.
  • Knappen Log ind i Systemindstillinger er nu nedtonet, når en konfigurationsbeskrivelse ikke tillader login med Apple-id.

Udgivelsesdato: