Advarsel om registrering af væske på iPhone

Når du tilslutter et Lightning- eller USB-C-kabel eller tilbehør til din iPhone XS, iPhone XS Max, iPhone XR eller en nyere model, kan din iPhone advare dig, hvis der er væske i stikket.

Hvis du ser en af disse advarsler, har din iPhone registreret væske i Lightning- eller USB-C-porten eller kablet eller tilbehøret. Det er ikke muligt at lade op eller tilslutte tilbehør, så længe porten, kabelenderne og tilbehøret ikke er tørt. Dette sker for at beskytte din iPhone og tilbehøret.

ios-17-iphone-14-pro-charging-not-available-prompt

Det er ikke muligt at oplade: Vises, hvis du slutter din iPhone med et Lightning-stik til en oplader, og hvis der registreres væske.

ios-17-iphone-15-pro-liquid-detected-prompt

Der er registreret væske i USB-C-stikket: Vises, hvis du slutter et tilbehør eller en oplader til din iPhone med et USB-C-til USB-A-kabel, og hvis der registreres væske. Tag straks opladerkablet ud.

Du kan i stedet få vist en af disse:

  • "Der er registreret væske i Lightning-stikket": Denne advarsel vises, hvis du slutter et Lightning-tilbehør til din iPhone, der ikke lader din iPhone op, og hvis der registreres væske."

  • "Væske fundet": Denne advarsel vises, hvis du slutter et USB-C-tilbehør til din iPhone, og hvis der registreres væske.

Hvis du lader din iPhone op, mens Lightning- eller USB-C-stikket er vådt, kan benene i stikket eller på kablet blive korroderet og forårsage permanente skader eller holde op med at fungere, så du oplever problemer med forbindelsen på din iPhone eller tilbehøret.

Selv om du ikke bør oplade din iPhone, når den er våd, kan du blive nødt til det i en nødsituation. Hvis du slutter din iPhone til kablet eller tilbehøret igen, får du mulighed for at tilsidesætte væskeregistreringen og oplade din iPhone i en nødsituation.

Hvis du har en trådløs oplader, kan du stadig bruge den til at oplade din iPhone. Du får det bedste resultat ved at sikre, at bagsiden af din iPhone er tør, inden du anbringer den på din Qi-certificerede oplader. Læs mere om trådløs opladning af iPhone.

Hvis din iPhone eller dit tilbehør er vådt

Tag kablet ud af din iPhone, og tag den anden ende af kablet ud af strømforsyningen eller tilbehøret.

Sæt ikke kablet i igen, før din iPhone og kablet er helt tørre.

Sådan tørrer du din iPhone:

  1. Slå forsigtigt din iPhone mod din hånd med stikket nedad for at fjerne overskydende væske. Læg din iPhone et tørt sted med luftcirkulation.

  2. Efter mindst 30 minutter kan du prøve at oplade med et Lightning- eller USB-C-kabel eller tilslutte et tilbehør.

  3. Hvis du får vist advarslen igen, er der stadig væske i stikket eller under benene på dit kabel. Læg din iPhone et tørt sted med luftcirkulation i op til en dag. Du kan prøve at lade op eller tilslutte tilbehøret igen i løbet af dette tidsrum. Der kan gå op til 24 timer, før den er helt tør.

  4. Hvis din telefon er tør, men den stadig ikke kan oplades, skal du tage kablet ud af strømforsyningen og tage strømforsyningen ud af væggen (hvis det er muligt) og derefter tilslutte dem igen.

Undgå at gøre følgende:

  • Du må ikke tørre din iPhone ved hjælp af en ekstern varmekilde eller trykluft.

  • Du må ikke stikke fremmedlegemer som f.eks. vatpinde eller papirservietter ind i stikket.

  • Læg ikke din iPhone i en pose med ris. Hvis du gør det, kan små rispartikler beskadige din iPhone.

Hvis din iPhone og dit tilbehør ikke er vådt

Hvis du ser denne advarsel, hver gang du tilslutter et bestemt kabel eller tilbehør, kan det pågældende kabel eller tilbehør være beskadiget. Kontakt producenten.

Hvis du får vist denne advarsel, hver gang du tilslutter et Lightning- eller USB-C-kabel eller -tilbehør fra Apple, kan du kontakte Apple-support.

Udgivelsesdato: