Spor dine tendenser i appen Fitness

I appen Fitness vises dine fremskridt hen over tid, så du ved, om du klarer dig lige så godt som før – eller endda bedre.

Tjek dine tendenser

  1. Åbn appen Fitness på din iPhone.

  2. Rul ned til Tendenser.

  3. Se, om tendenspilene peger opad eller nedad, eller tryk på Vis flere for at se detaljerede oplysninger om en bestemt tendens.

Tendenser giver dig et hurtigt overblik over, hvordan du klarer dig i forhold til dine mål for Bevægelse, Motion og Stå samt andre nøglemålinger i sammenligning med dine tidligere præstationer, så du kan sikre dig, at du er på rette spor.

Få coaching

Hvis en Tendens-pil peger nedad, får du coaching til, hvordan du får vendt denne tendens. Du kan f.eks. få forslaget "Forbrænd 30 kalorier mere om dagen i 7 dage" for at få pilen til at gå opad eller "Kom i gang med at optjene 10 Stå-timer om dagen, og opsæt så et nyt mål næste uge" for at komme videre i den rigtige retning.

Se mere detaljerede oplysninger om en bestemt tendens

Sådan måles tendenser

Tendenser er baseret på, hvordan dine målinger har bevæget sig de seneste 90 dage sammenlignet med de seneste 365 dage.* Hvis Tendens-pilen for en bestemt måling peger opad, så har du opretholdt eller forbedret dine motionsniveauer. Hvis en pil peger nedad, er de seneste 90 dages gennemsnit for denne måling begyndt at falde.

Hvis du vil se flere oplysninger om din præstation det seneste år i sammenligning med de seneste tre måneder, skal du trykke på Tendens-pilen ud for en kategori. Du får vist en graf over dine data og daglige gennemsnit for en typisk uge, og du får flere oplysninger om målingstypen. Se flere oplysninger på en graf ved at holde nede på skærmen.

*Dine tendenser kan ændre sig på grund af opdateringer af, hvordan de beregnes.

Sådan gør du, hvis du ikke får vist tendenser

Det kræver 180 dages aktivitet for at få vist tendenser. Hvis du ikke får vist tendenser, skal du fortsætte med at beholde dit ur på og lukke dine ringe. Når der er tilstrækkelige data, får du vist en notifikation om, at dine tendenser er klar.

Udgivelsesdato: