Denne artikel er blevet arkiveret og opdateres ikke længere af Apple.

Opdater softwaren til din iPhone eller iPad, hvis du oplever problemer med placering, dato og klokkeslæt

Fra og med d. 3. november 2019 kræver visse iPhone- og iPad-modeller, der blev introduceret i 2012 og tidligere, at iOS opdateres for at give nøjagtige GPS-placeringer. Dette skyldes problemet med GPS time rollover (GPS-tidsskiftet), som begyndte at påvirke GPS-aktiverede produkter fra andre producenter d. 6. april 2019. Berørte Apple-enheder oplevede ikke problemer før d. 3. november 2019 kl. 00.00 UTC.

Opdatering af softwaren på din enhed

Hvis du ikke opdaterer til den nyeste version af iOS, der er tilgængelig til din enhed, kan visse modeller muligvis ikke give en nøjagtig GPS-placering.

Kontroller iOS-versionen på din enhed

Når du har opdateret din iPhone eller iPad, kan du kontrollere, at din enhed er blevet opdateret:

  1. Åbn appen Indstillinger.

  2. Tryk på Generelt, og tryk derefter på Om.

  3. Kig efter nummeret ud for Softwareversion.

Det opdaterede softwareversionsnummer burde være 10.3.4 eller 9.3.6, afhængigt af din enhed. Hvis du ikke er sikker på, hvilken enhed du har, kan du identificere din iPhone-model eller identificere din iPad-model.

Opdateret iOS-version

Enhed

iOS 10.3.4

iPhone 5

iPad (4. generation) Wi-Fi + Cellular

iOS 9.3.6

iPhone 4s

iPad mini (1. generation) Wi-Fi + Cellular

iPad 2 Wi-Fi + mobil (kun CDMA-modeller)

iPad (3. generation) Wi-Fi + Cellular

Dette problem berører ikke iPod touch eller iPad-modeller, der kun har Wi-Fi. Det berører heller ikke iOS-enheder, der er nyere end dem, der er angivet ovenfor.

Vigtig oplysning til iPhone 5-ejere

iPhone 5 skal opdateres for at give nøjagtige GPS-placeringer og for at bruge funktioner, der er afhængige af korrekt dato og klokkeslæt, inklusive App Store, iCloud, e-mail og søgning på nettet.

Hvis du ikke har opdateret din iPhone 5 før d. 3. november 2019, skal du sikkerhedskopiere og gendanne enheden ved hjælp af en Mac eller pc

Læs mere

Hvis du har opdateret din enhed, og du stadigvæk oplever problemer, kan du prøve disse artikler:

Udgivelsesdato: