Brug iCloud til at overføre data fra din tidligere iOS-enhed til din nye iPhone, iPad eller iPod touch

Overfør dine personlige data og købt indhold til din nye enhed ved hjælp af din tidligere enheds iCloud-sikkerhedskopi.

        skærm, der viser gendannelsesmulighederne

 

Sådan overfører du iCloud-sikkerhedskopien til din nye enhed

  1. Tænd den nye enhed. Normalt vises skærmen "Hej". Hvis du allerede har indstillet den nye enhed, skal du rydde den, før du kan udføre disse trin.* 
  2. Følg vejledningen, indtil Wi-Fi-skærmen vises.
  3. Tryk på et Wi-Fi-netværk for at oprette forbindelse. Følg vejledningen, indtil du ser skærmen Apps og data, og tryk derefter på Gendan fra iCloud-sikkerhedskopi.
  4. Log ind på iCloud med dit Apple-id og din adgangskode. 
  5. Vælg en sikkerhedskopi, når du bliver bedt om det. Sørg for, at det er den rette ved at tjekke dato og størrelse for hver enkelt. Hvis du bliver bedt om at opdatere til en nyere version af iOS, kan du læse mere om, hvad du skal gøre.
  6. Hvis du har købt indhold i iTunes eller App Store med flere forskellige Apple-id'er, bliver du bedt om at logge på med hvert enkelt. Hvis du ikke kan huske koderne, kan du springe dette trin over ved at trykke på "Har du ikke et Apple-id, eller har du glemt det?". 
  7. Oprethold forbindelsen, og vent, til gendannelsen er færdig. Udfør derefter resten af vejledningen til indstilling på skærmen. Hvis det er muligt, skal du sørge for, at din enhed fortsat har forbindelse til et Wi-Fi-netværk og er sluttet til strøm efter indstillingen. Dette gør det muligt automatisk at downloade alt indhold til enheden igen, f.eks. fotos, musik og apps, der er lagret i iCloud.

* Hvis du vil slette dataene på enheden, skal du trykke på Indstillinger > Generelt > Nulstil > Slet alt indhold og alle indstillinger. Dette sletter alle data på enheden. Når du har slettet dataene på enheden, genstarter den, og skærmen "Hej" vises. 

Afslut

Efter overførslen til din nye iOS-enhed skal du muligvis udføre nogle få trin mere for at afslutte processen. Hvis du har et Apple Watch, kan du se, hvordan du gendanner det fra en sikkerhedskopi og parrer det med din nye iPhone.

Har du stadig brug for hjælp?

 

Få AppleCare+

Så ved du, at du er dækket. Med AppleCare+ får du dækning ved skader som følge af uheld og prioriteret adgang til Apple-eksperter.

Køb, eller læs mere >

Udgivelsesdato: