Brug Hurtig start til at overføre data til en ny iPhone eller iPad

Indstil din nye iOS-enhed automatisk ved hjælp af en iPhone eller iPad.

Hvis du har en anden iPhone eller iPad med iOS 11, iPadOS 13 eller nyere, kan du bruge Hurtig start til automatisk at indstille din nye enhed. Hurtig start benytter begge enheder, så du skal sørge for, at dine enheder er opdateret til den nyeste version af iOS eller iPadOS, og vælge et tidspunkt, hvor du ikke skal bruge din nuværende enhed i nogle minutter.

Overfør data til en ny iPhone eller iPad med Hurtig start ved hjælp af en trådløs forbindelse

  1. Sørg for, at din nuværende enhed har forbindelse til Wi-Fi, og at Bluetooth er slået til. Lås din nuværende enhed op, og gå til hjemmeskærmen. Tænd din nye enhed, og hold den tæt på din nuværende enhed. Følg vejledningen på skærmen for at komme i gang. Hvis beskeden om at indstille din nye enhed forsvinder fra din nuværende enhed, skal du genstarte begge enheder.

    Skærmen Hurtig start i iOS 17
  2. Slut din enhed til Wi-Fi eller enhedens mobilnetværk.

  3. Du bliver muligvis bedt om at aktivere din mobiltjeneste.

  4. Indstil Face ID eller Touch ID.

  5. Vælg, hvordan du vil overføre dine data.

    • Hvis du downloader fra iCloud, downloades dine apps og data i baggrunden, så du kan begynde at bruge din nye enhed med det samme.

    • Hvis du overfører direkte fra din tidligere enhed, skal du vente på, at overførslen er fuldført på begge enheder, før du kan bruge dem.

  6. Hold dine enheder tæt på hinanden og sluttet til strømforsyningen, indtil overførslen af data er gennemført. Overførselstider kan variere afhængigt af forskellige faktorer, f.eks. netværksforhold og den mængde data, der overføres.

Hvis din nye enhed er tilmeldt Apple School Manager eller Apple Business Manager, kan du ikke bruge Hurtig start til at overføre data fra din nuværende enhed.

Overfør data til en ny iPhone ved hjælp af en kabelforbindelse eller en sikkerhedskopi.

Du kan også overføre data til en ny iPhone ved hjælp af en kabelforbindelse eller en sikkerhedskopi i iCloud eller på en computer. Få mere at vide om overførsel af data til en iPhone ved hjælp af en kabelforbindelse og gendannelse af data til din iPhone med en sikkerhedskopi i iCloud eller på en computer.

Har du brug for mere hjælp?

Fortæl os mere om, hvad der sker, så foreslår vi, hvad du kan gøre.

Få forslag

Udgivelsesdato: