Brug af LG UltraFine 5K-skærmen med din Mac eller iPad Pro

Læs mere om LG UltraFine 5K-skærmen, og hvordan du bruger den sammen med din Mac eller iPad Pro.

Om LG UltraFine 5K-skærmen

Den nye LG UltraFine 5K-skærm har en opløsning på 5120 x 2880, et bredt P3-farveområde, en lysstyrke på 500 nits og indbyggede stereohøjttalere, kamera og mikrofon. Integrationen med macOS gør det muligt at styre skærmens lyd- og lysstyrke uden at skulle bruge de fysiske knapper på skærmen.

Du kan bruge det medfølgende Thunderbolt 3-kabel (USB-C) thunderbolt 3-logo til at forbinde din MacBook Pro eller MacBook Air eller bruge det medfølgende USB-C-kabel til at forbinde din MacBook eller iPad Pro. Skærmen har én Thunderbolt 3-port (USB-C), som giver 94 W strøm til værtsenheden, og tre USB-C-porte, der fungerer som USB-C-porte (downstream, 5 Gbps) og giver mulighed for yderligere tilslutninger og strøm til kompatible enheder og tilbehør. 

Systemkrav og kompatible Mac-modeller

Den nye LG UltraFine 5K-skærm (modelnummer: 27MD5KL-B) kræver en Mac med en USB-C-port eller Thunderbolt 3-port (USB-C), der kører macOS Mojave 10.14.6 eller en nyere version, eller en iPad Pro med en USB-C-port, der kører iOS 12.4 eller en nyere version. Hvis din Mac har Thunderbolt 2-porte, kan du bruge et Thunderbolt 3 til Thunderbolt 2-mellemstik for at tilslutte skærmen.

5120x2880 ved 60 Hz

Du kan bruge LG UltraFine 5K-skærmen sammen med disse Mac-modeller i fuld 5K-opløsning:

iMac Pro understøtter to LG UltraFine 5K-skærme konfigureret som Dual-Link SST 5120 x 2880 10bpc ved 60 Hz. Læs mere om, hvordan du tilslutter flere skærme til din iMac Pro.

Mac mini, MacBook Air og iMac understøtter én LG UltraFine 5K-skærm.

MacBook Pro på 15" understøtter to LG UltraFine 5K-skærme med fuld opløsning eller fire LG UltraFine 5K-skærme med en opløsning på 4096x2304. Hvis du vil bruge to LG UltraFine 5K-skærme i fuld opløsning, skal du slutte den ene skærm til en Thunderbolt 3-port (USB-C) i venstre side af din MacBook Pro og den anden skærm til en Thunderbolt 3-port (USB-C) i højre side:

3840x2160 ved 60 Hz

Du kan bruge LG UltraFine 5K-skærmen med en opløsning på 3840x2160 ved 60 Hz på følgende enheder:

3840x1800 ved 60 Hz

Du kan bruge LG UltraFine 5K-skærmen i en opløsning på 3840x 1800 ved 60 Hz sammen med følgende Mac-model:

  • Mac mini fra 2014 med macOS 10.12.4 eller en nyere version

Læs mere om, hvordan du tilpasser skærmens opløsning.

Sådan gør du, hvis der er problemer med at tilslutte skærmen

  • LG UltraFine 5K-skærmen understøtter ikke serietilslutning af skærme. Det er kun muligt at slutte USB 3-enheder til de tre USB-C-porte på skærmen.
  • Få hjælp til videoproblemer, hvis der stadig ikke vises billeder, når du bruger det korrekte kabel.
  • Hvis LG UltraFine 5K-skærmen ikke tænder, eller hvis du ikke får vist et billede efter at have fulgt vejledningen i artiklen ovenfor, skal du kontakte LG for at få hjælp til din skærm.

Oplysninger om produkter, der ikke er fremstillet af Apple, eller selvstændige websteder, der ikke er styret eller testet af Apple, er ikke udtryk for anbefalinger eller godkendelser fra Apples side. Apple påtager sig intet ansvar med hensyn til udvalget af disse produkter, produkternes funktionsevne eller brugen af produkterne. Apple giver ingen garanti for, at indholdet på websteder, som Apple ikke står bag, er pålideligt og præcist. Det er forbundet med en naturlig risiko at bruge internettet. Kontakt producenten for at få yderligere oplysninger. Andre virksomheds- og produktnavne kan være varemærker tilhørende de respektive ejere.

Udgivelsesdato: