Download og streaming af tv-udsendelser og film fra Apple TV+ og Apple TV-kanaler

Læs mere om, hvordan du downloader og streamer indhold fra dine Apple TV-appabonnementer.

Sådan downloader du en tv-udsendelse eller film

Hvis du abonnerer på Apple TV+ eller en Apple TV-kanal, kan du downloade tv-udsendelser og film, der er inkluderet i dit abonnement på din iPhone, iPad, iPod touch og Mac.

  1. Åbn Apple TV-appen på din iPhone, iPad, iPod touch eller Mac.
  2. Gå til kanalens side. Du kan også søge efter en film eller en tv-udsendelse.
  3. Tryk eller klik på knappen Hent  ud for tv-udsendelsen eller filmen.

Hvis du vil finde eller afspille dine downloadede emner, skal du gå til fanen Bibliotek og trykke eller klikke på Hentet.

Du kan ikke downloade indhold fra Apple TV-appen på Apple TV, smart-tv'er, streamingenheder og på tv.apple.com.

Grænser for downloads

For de fleste Apple TV-kanaler gælder det, at downloadede emner er tilgængelige i op til 30 dage, inden de udløber. Downloadede emner kan udløbe hurtigere på nogle enkelte kanaler.

Nogle Apple TV-kanaler kan have begrænsninger for, hvor mange titler der kan downloades ad gangen, og antallet af enheder, du kan downloade indhold til. Hvis du når denne grænse, får du en besked fra Apple TV-appen. Du skal så slette tidligere downloadede tv-episoder eller film på en af dine (eller din families) enheder, før du kan downloade nyt fra denne kanal.

Grænser for streaming på flere enheder

  • Apple TV+: Med ét abonnement kan du streame på op til seks enheder ad gangen. Hvis du har et Apple Music Studieabonnement, der inkluderer Apple TV+ i en begrænset periode, kan du kun streame Apple TV+ på én enhed ad gangen.
  • Apple TV-kanaler: Med ét abonnement kan du streame på op til tre enheder ad gangen. På nogle kanaler kan du muligvis streame på mere end tre enheder ad gangen.
     

Læs mere

Apple TV-appen, Apple TV-kanaler, Apple TV+ og butikstilgængelighed kan variere afhængigt af land eller område. Se , hvad der er tilgængeligt i dit land eller område.

Udgivelsesdato: